21 indlæg.
skrev den 21. oktober 2018
kl.
23:19
Hej, jeg er i gang med at skrive en selvbiografi. Jeg er diagnosticeret med borderline og har valgt at kalde min bog "Porcelæn pige".
Det er ikke de samme emner jeg skriver om som i "Glaspigen".
Jeg er bare i tvivl om titlen minder for meget om din bog.
Med venlig hilsen
Anna-Kirstine Fischer
Det er ikke de samme emner jeg skriver om som i "Glaspigen".
Jeg er bare i tvivl om titlen minder for meget om din bog.
Med venlig hilsen
Anna-Kirstine Fischer
Administrator-svar af: Karin Dyhr Daugaard
Kære Anna-Kirstine,
Du har fuld ret til at kalde din bog "Porcelæn pigen". Det er kun, hvis man kan være bekymret for, at folk forveksler bøgerne, at man kan vælge at kalde den noget andet.
Men i dit tilfælde tror jeg ikke, der sker nogen forveksling. Det er alligevel en ret markant anderledes titel. Men det var fint, du spurgte.
Dog foreslår jeg, at du indsætter det, man kalder et fuge-s, så den kommer til at hedder "Porcelænspigen". Så er det korrekt dansk, og det vil forlaget sikkert være glade for 🙂
Held og lykke med den!
De bedste hilsner,
Karin
Du har fuld ret til at kalde din bog "Porcelæn pigen". Det er kun, hvis man kan være bekymret for, at folk forveksler bøgerne, at man kan vælge at kalde den noget andet.
Men i dit tilfælde tror jeg ikke, der sker nogen forveksling. Det er alligevel en ret markant anderledes titel. Men det var fint, du spurgte.
Dog foreslår jeg, at du indsætter det, man kalder et fuge-s, så den kommer til at hedder "Porcelænspigen". Så er det korrekt dansk, og det vil forlaget sikkert være glade for 🙂
Held og lykke med den!
De bedste hilsner,
Karin
skrev den 16. oktober 2018
kl.
1:07
Hej Karin.
Jeg hørte dit foredrag for mange år siden om Glaspigen, og det gjorde dybt indtryk. Jeg har selv været udsat for overgreb som jeg fortrængte så grundigt at jeg først lige var begyndt at huske dem dengang efter mindst 17 år.
Jeg dissocierede meget som barn, når det var nødvendigt, men også senere hen, da det var blevet en overlevelsesstrategi. Faktisk kommenterede jeg på det under dit foredrag allerede dengang, hvilket var en stor ting for mig, da jeg var meget genert.
Jeg glæder mig meget til at læse din nye bog om emnet, den lyder spændende.
Venlig hilsen Laika
Jeg hørte dit foredrag for mange år siden om Glaspigen, og det gjorde dybt indtryk. Jeg har selv været udsat for overgreb som jeg fortrængte så grundigt at jeg først lige var begyndt at huske dem dengang efter mindst 17 år.
Jeg dissocierede meget som barn, når det var nødvendigt, men også senere hen, da det var blevet en overlevelsesstrategi. Faktisk kommenterede jeg på det under dit foredrag allerede dengang, hvilket var en stor ting for mig, da jeg var meget genert.
Jeg glæder mig meget til at læse din nye bog om emnet, den lyder spændende.
Venlig hilsen Laika
Administrator-svar af: Karin Dyhr Daugaard
Hej Laika,
Tak skal du have for dit indlæg. Jeg er utroligt glad for at høre, at du kunne bruge mit foredrag for længe siden til noget. At kunne spejle sig lidt i en anden kan hjælpe noget på smerten.
Og du kender meget til at dissociere, kan jeg høre. Jeg kan desværre ikke umiddelbart huske din kommentar dengang; men hvor var det da sejt, at du overvandt din generthed! Jeg håber, du efterhånden har fået så meget hjælp, at du ikke behøver at blive "ude af dig selv" for at kunne klare livet.
Jeg håber og tror, at bogen bliver til gavn for mange, både dem, der selv kender til det, venner og familie, som har svært ved at forstå det, og de behandlere, som ikke ved nok. Og dem er der jo desværre stadigvæk mange af.
Varme hilsner,
Karin
Tak skal du have for dit indlæg. Jeg er utroligt glad for at høre, at du kunne bruge mit foredrag for længe siden til noget. At kunne spejle sig lidt i en anden kan hjælpe noget på smerten.
Og du kender meget til at dissociere, kan jeg høre. Jeg kan desværre ikke umiddelbart huske din kommentar dengang; men hvor var det da sejt, at du overvandt din generthed! Jeg håber, du efterhånden har fået så meget hjælp, at du ikke behøver at blive "ude af dig selv" for at kunne klare livet.
Jeg håber og tror, at bogen bliver til gavn for mange, både dem, der selv kender til det, venner og familie, som har svært ved at forstå det, og de behandlere, som ikke ved nok. Og dem er der jo desværre stadigvæk mange af.
Varme hilsner,
Karin
skrev den 27. september 2018
kl.
11:42
Kære Karin,
jeg deltager til dit foredrag gennem Kvisten d. 6/10 og glæder mig meget.
Har siddet og læst om dig og tænker om du ikke også kunne henvise til www.kvistene.dk her på din hjemmeside.
Jeg kan jo se, at her er mennesker som kunne bruge vores hjælp, da vi tilbyder terapi i frivilligt sammenhæng, både individuelt og måske i gruppe det skal man visiteres til. Takker på forhånd.
jeg deltager til dit foredrag gennem Kvisten d. 6/10 og glæder mig meget.
Har siddet og læst om dig og tænker om du ikke også kunne henvise til www.kvistene.dk her på din hjemmeside.
Jeg kan jo se, at her er mennesker som kunne bruge vores hjælp, da vi tilbyder terapi i frivilligt sammenhæng, både individuelt og måske i gruppe det skal man visiteres til. Takker på forhånd.
Administrator-svar af: Karin Dyhr Daugaard
Kære "Kvist",
Umiddelbart: Jo, selvfølgelig vil jeg det! Men jeg har to store problemer med at lægge sådan noget på.
Dels betyder det, at jeg for alt, hvad jeg henviser til, hele tiden skal holde mig opdateret på, om de pågældende tilbud stadig eksisterer, helst også på tlf.numre, træffetider m.v. Jeg ved jo, hvor hårdt det er, hvis man lige har taget sig sammen til at ringe el. lign., og så er der bare lukket, fordi hjemmesideejeren ikke har opdateret. Det kan få en til at opgive i kortere eller længere tid - i værste fald potentielt tage sit eget liv, hvis det f.eks. er en selvmordslinje.
Dels er det sådan, at der er en tendens til, at hvis jeg lægger et link til en rådgivningstjeneste eller en terapeut, så mener folk, at jeg kan stå inde for det arbejde, vedkommende gør. Og det kan jeg i sagens natur ikke altid vide nok til at gøre.
Min konklusion er, at jeg ikke henviser, hvor tosset det end umiddelbart kan synes.
Jeg håber, du forstår og accepterer min beslutning og at jeg - selv over for "sådan nogle som jer" - holder fast i den.
De bedste hilsner fra Karin
Umiddelbart: Jo, selvfølgelig vil jeg det! Men jeg har to store problemer med at lægge sådan noget på.
Dels betyder det, at jeg for alt, hvad jeg henviser til, hele tiden skal holde mig opdateret på, om de pågældende tilbud stadig eksisterer, helst også på tlf.numre, træffetider m.v. Jeg ved jo, hvor hårdt det er, hvis man lige har taget sig sammen til at ringe el. lign., og så er der bare lukket, fordi hjemmesideejeren ikke har opdateret. Det kan få en til at opgive i kortere eller længere tid - i værste fald potentielt tage sit eget liv, hvis det f.eks. er en selvmordslinje.
Dels er det sådan, at der er en tendens til, at hvis jeg lægger et link til en rådgivningstjeneste eller en terapeut, så mener folk, at jeg kan stå inde for det arbejde, vedkommende gør. Og det kan jeg i sagens natur ikke altid vide nok til at gøre.
Min konklusion er, at jeg ikke henviser, hvor tosset det end umiddelbart kan synes.
Jeg håber, du forstår og accepterer min beslutning og at jeg - selv over for "sådan nogle som jer" - holder fast i den.
De bedste hilsner fra Karin
skrev den 21. august 2018
kl.
10:26
Kære Karin og andre.
Jeg er mor til en 18-årig pige der er ved at blive udredt for en mulig Borderline. Min datter har IKKE været udsat for hverken incest, vold, alkoholisme i familien eller andet i disse retninger...
Hun fik konstateret Diabetes som 6-årig og har op gennem årene været igennem utallige traumatiske oplevelser med syreforgiftninger, insulinchok, 112 oplevelser, nær på at dø 1 gang eller 2... Været i 'systemets klør', fået anvist hvordan 'man skal leve', måske ikke fået lov at udvikle sig naturligt som andre børn og unge...
Derudover udsat for svær mobning fra 4. til og med 8-9.kl.
Voldsomt udafreagerende teenager med meget hvad dertilhøre af 'jeg gør hvad der passer mig oplevelser'...
Masser af hjælp fra systemet i form af psykologer, lærere, pædagoger, familieterapeuter, læger/sygepl., AKT medarbejdere på skolen osv. osv. Hvor ingen har 'nået min datter'...
Som 17-årig først, får hun en henvisning til ungdomspsykiatrien. Pga. svær depression og selvskadende adfærd.
En tid med medicin, svær angst, psykotiske tanker, depression, paranoia osv. osv . Men ingen terapeutisk hjælp...
Henvist til voksenpsykiatrien da hun blev 18, da jeg nu krævede det... (Da jeg som fagperson på socialområdet, kender til de gode tilbud i voksen regi) For 1. gang nogensinde føler jeg faktisk at min datter modtager noget specialfagligt kompetent hjælp og støtte idag..
Jeg kan dog mærke i alt dette, at jeg bliver 'stødt' over, at det 'kun' er børn der har været udsat for alt det forfærdelige der beskrives... Jeg kan med sikkerhed sige, at det IKKE er tilfældet...
Ligenu afventer vi endelig diagnose: udover dem hun allerede har: Diabetes, svær depression med psykotiske træk og panikangst.
Det er ubeskriveligt hårdt for hende og alle omkring hende, helt som i alle beskriver... Jeg ved snart ikke hvordan jeg skal være mor på 'den rigtige måde' længere...
Tak for denne side, for gode jordnære bøger, for jeres indput... Glæder mig til foredrag d.20.9. i Horsens...
Mange tanker fra
Sanne.
Jeg er mor til en 18-årig pige der er ved at blive udredt for en mulig Borderline. Min datter har IKKE været udsat for hverken incest, vold, alkoholisme i familien eller andet i disse retninger...
Hun fik konstateret Diabetes som 6-årig og har op gennem årene været igennem utallige traumatiske oplevelser med syreforgiftninger, insulinchok, 112 oplevelser, nær på at dø 1 gang eller 2... Været i 'systemets klør', fået anvist hvordan 'man skal leve', måske ikke fået lov at udvikle sig naturligt som andre børn og unge...
Derudover udsat for svær mobning fra 4. til og med 8-9.kl.
Voldsomt udafreagerende teenager med meget hvad dertilhøre af 'jeg gør hvad der passer mig oplevelser'...
Masser af hjælp fra systemet i form af psykologer, lærere, pædagoger, familieterapeuter, læger/sygepl., AKT medarbejdere på skolen osv. osv. Hvor ingen har 'nået min datter'...
Som 17-årig først, får hun en henvisning til ungdomspsykiatrien. Pga. svær depression og selvskadende adfærd.
En tid med medicin, svær angst, psykotiske tanker, depression, paranoia osv. osv . Men ingen terapeutisk hjælp...
Henvist til voksenpsykiatrien da hun blev 18, da jeg nu krævede det... (Da jeg som fagperson på socialområdet, kender til de gode tilbud i voksen regi) For 1. gang nogensinde føler jeg faktisk at min datter modtager noget specialfagligt kompetent hjælp og støtte idag..
Jeg kan dog mærke i alt dette, at jeg bliver 'stødt' over, at det 'kun' er børn der har været udsat for alt det forfærdelige der beskrives... Jeg kan med sikkerhed sige, at det IKKE er tilfældet...
Ligenu afventer vi endelig diagnose: udover dem hun allerede har: Diabetes, svær depression med psykotiske træk og panikangst.
Det er ubeskriveligt hårdt for hende og alle omkring hende, helt som i alle beskriver... Jeg ved snart ikke hvordan jeg skal være mor på 'den rigtige måde' længere...
Tak for denne side, for gode jordnære bøger, for jeres indput... Glæder mig til foredrag d.20.9. i Horsens...
Mange tanker fra
Sanne.
Administrator-svar af: Karin Dyhr Daugaard
Kære Sanne,
Tak for dit meget væsentlige input. Du har jo så inderligt ret i, at traumer er mange ting og kan være noget, ingen kan gøre for, fx fysisk sygdom. Din datter blev meget syg og var udsat for både det, hendes diabetes medfører, og det, som sundhedsvæsenet gjorde - eller rettere: ikke gjorde.
Hvor er det heldigt for hende, at hun har en mor, som både ved noget om 'systemet' og har kræfter til at stå fast på, at der skal ordentlig hjælp, terapi, til for at hjælpe hende!
Men som du siger, kan det blive svært at være mor på 'den rigtige måde'. Mange føler, at de må overtage det, som deres barn ikke får, og stiller op som en blanding af terapeut/hjælper/rådgiver/opdrager/mor 24 timer i døgnet! Det er der ingen, der kan blive ved med; men hvordan lader man være, når man nu elsker sit barn?
Det er vigtigt, at du er mor. Det er der INGEN anden, der kan være. Og nu ser det måske ud til, at 'systemet' omsider giver en relevant hjælp, så du kan trække dig en smule fra alle dine hverv og pligter og tage dig en lille smule mere af dig selv. Nå ja, måske også af ægtefælle og andre børn og hund og hus og have? ...
Jeg sender dig og din datter de allerbedste tanker.
Kom og sig hej i Horsens 😉
Karin
Tak for dit meget væsentlige input. Du har jo så inderligt ret i, at traumer er mange ting og kan være noget, ingen kan gøre for, fx fysisk sygdom. Din datter blev meget syg og var udsat for både det, hendes diabetes medfører, og det, som sundhedsvæsenet gjorde - eller rettere: ikke gjorde.
Hvor er det heldigt for hende, at hun har en mor, som både ved noget om 'systemet' og har kræfter til at stå fast på, at der skal ordentlig hjælp, terapi, til for at hjælpe hende!
Men som du siger, kan det blive svært at være mor på 'den rigtige måde'. Mange føler, at de må overtage det, som deres barn ikke får, og stiller op som en blanding af terapeut/hjælper/rådgiver/opdrager/mor 24 timer i døgnet! Det er der ingen, der kan blive ved med; men hvordan lader man være, når man nu elsker sit barn?
Det er vigtigt, at du er mor. Det er der INGEN anden, der kan være. Og nu ser det måske ud til, at 'systemet' omsider giver en relevant hjælp, så du kan trække dig en smule fra alle dine hverv og pligter og tage dig en lille smule mere af dig selv. Nå ja, måske også af ægtefælle og andre børn og hund og hus og have? ...
Jeg sender dig og din datter de allerbedste tanker.
Kom og sig hej i Horsens 😉
Karin
skrev den 15. december 2017
kl.
19:52
Hejsa...
Først vil jeg lige fortælle jeg har borderline og indimellem er det svært, men klare mig.. jeg har være igennem alt med psykiatrien også psykologerne, blev selv som barn udsat for overgreb i min familie, dog ikke min far, men svoger... Jeg er mor til en dejlig søn på 5måneder.. Vil høre hvad du har af værktøj som jeg kan bruge eller vejlede mig til, udover at være bedre bevidst omkring min borderline og som mor. Hvad skal jeg stille op med en familie som ikke kan forstå mig, holder aldrig jul med dem fordi min svoger er der. Er der en god terapi du kender til m.m?? Venlig hilsen fra mig Sofia. PS god jul
Først vil jeg lige fortælle jeg har borderline og indimellem er det svært, men klare mig.. jeg har være igennem alt med psykiatrien også psykologerne, blev selv som barn udsat for overgreb i min familie, dog ikke min far, men svoger... Jeg er mor til en dejlig søn på 5måneder.. Vil høre hvad du har af værktøj som jeg kan bruge eller vejlede mig til, udover at være bedre bevidst omkring min borderline og som mor. Hvad skal jeg stille op med en familie som ikke kan forstå mig, holder aldrig jul med dem fordi min svoger er der. Er der en god terapi du kender til m.m?? Venlig hilsen fra mig Sofia. PS god jul
Administrator-svar af: Karin Dyhr Daugaard
Hej Sofia,
Jeg er ked af at høre, at du også har været ude for seksuelle overgreb. Det sætter sine spor! Det er også derfor, vi har Landsforeningen Spor, som netop er vores "fagforening" 😉 Den arbejder for at hjælpe mennesker med senfølger og også politisk for at få mere opmærksomhed og økonomisk støtte.
Jeg synes bestemt, du skal kigge på Spors hjemmeside, http://landsforeningen-spor.dk/. Der kan få finde masser af gode artikler og links, også til steder, man kan få hjælp. Og hvis du bliver medlem, får du alle tiders nyhedsbrev hver måned.
Det er jo sådan, at borderline nok stadig er den mest almindelige diagnose, som mennesker får, der har været ude for traumer, herunder incest. Men desværre er det så også sådan, at det er de færreste steder i psykiatrien, at man får en decideret traumeterapi, og det er jo lige præcis det, man har brug for!
Jeg er ikke ret god med "værktøjskasser". Det kan være fint - ja, nødvendigt - at have værktøj til at komme igennem hverdagen (og julen!!), ikke mindst når man har et barn. Men jeg vil SÅ meget ønske for dig, at du kan få kræfter og muligheder for at opsøge rigtig hjælp mod dine traumer og dermed din borderline. På Spors hjemmeside er der henvisninger til de forskellige steder, man kan få hjælp. Desværre kan der være lange ventetider, men prøv, om der kan være muligheder.
Det er flot, at du klarer at tage dig af din søn. Det er helt sikkert ikke let! Men netop derfor er det jo også vigtigt, at du får den helt rigtige hjælp.
Selvfølgelig hverken kan eller skal du holde jul med din familie, som afviser dig på den måde. Og selvfølgelig skal dit barn aldrig være i nærheden af din svoger. Var det en ide at søge på nettet / Facebook efter et af de steder, hvor man kan holde jul sammen med andre, som ikke har et sted at holde jul? Mange kirker arrangerer noget, men også andre.
At få familien til at forstå kan være rigtig, rigtig svært - somme tider umuligt. Det er hårdt 🙁 Men så må du og din søn begynde at skabe en familie, som måske ikke er en biologisk familie, men det, nogle kalder en Hjertefamilie - nære venner. Og nej, det bliver aldrig det samme, men det kan være en god erstatning at være sammen med mennesker, som faktisk accepterer dig og tror på det, du har været udsat for.
Jeg ønsker dig alt det bedste, både for julen og for livet fremover. Du lyder, som om du er sej - ellers klarer man ikke at tage sig af sit barn, når man har været ude for det, du har! Hold fast i, at du kan klare det - at overgrebene aldrig var din skyld - at du er god nok - og at du skal have den rigtige hjælp!!
Kærlige julehilsner,
Karin
Jeg er ked af at høre, at du også har været ude for seksuelle overgreb. Det sætter sine spor! Det er også derfor, vi har Landsforeningen Spor, som netop er vores "fagforening" 😉 Den arbejder for at hjælpe mennesker med senfølger og også politisk for at få mere opmærksomhed og økonomisk støtte.
Jeg synes bestemt, du skal kigge på Spors hjemmeside, http://landsforeningen-spor.dk/. Der kan få finde masser af gode artikler og links, også til steder, man kan få hjælp. Og hvis du bliver medlem, får du alle tiders nyhedsbrev hver måned.
Det er jo sådan, at borderline nok stadig er den mest almindelige diagnose, som mennesker får, der har været ude for traumer, herunder incest. Men desværre er det så også sådan, at det er de færreste steder i psykiatrien, at man får en decideret traumeterapi, og det er jo lige præcis det, man har brug for!
Jeg er ikke ret god med "værktøjskasser". Det kan være fint - ja, nødvendigt - at have værktøj til at komme igennem hverdagen (og julen!!), ikke mindst når man har et barn. Men jeg vil SÅ meget ønske for dig, at du kan få kræfter og muligheder for at opsøge rigtig hjælp mod dine traumer og dermed din borderline. På Spors hjemmeside er der henvisninger til de forskellige steder, man kan få hjælp. Desværre kan der være lange ventetider, men prøv, om der kan være muligheder.
Det er flot, at du klarer at tage dig af din søn. Det er helt sikkert ikke let! Men netop derfor er det jo også vigtigt, at du får den helt rigtige hjælp.
Selvfølgelig hverken kan eller skal du holde jul med din familie, som afviser dig på den måde. Og selvfølgelig skal dit barn aldrig være i nærheden af din svoger. Var det en ide at søge på nettet / Facebook efter et af de steder, hvor man kan holde jul sammen med andre, som ikke har et sted at holde jul? Mange kirker arrangerer noget, men også andre.
At få familien til at forstå kan være rigtig, rigtig svært - somme tider umuligt. Det er hårdt 🙁 Men så må du og din søn begynde at skabe en familie, som måske ikke er en biologisk familie, men det, nogle kalder en Hjertefamilie - nære venner. Og nej, det bliver aldrig det samme, men det kan være en god erstatning at være sammen med mennesker, som faktisk accepterer dig og tror på det, du har været udsat for.
Jeg ønsker dig alt det bedste, både for julen og for livet fremover. Du lyder, som om du er sej - ellers klarer man ikke at tage sig af sit barn, når man har været ude for det, du har! Hold fast i, at du kan klare det - at overgrebene aldrig var din skyld - at du er god nok - og at du skal have den rigtige hjælp!!
Kærlige julehilsner,
Karin
skrev den 24. oktober 2017
kl.
23:20
Kære Karin.
Tusind tak for et dejligt foredrag i aften. Det var meget lærerigt. Selvom jeg ikke selv er borderline, men evasiv, kunne jeg nikke genkendende til flere ting.
Jeg har haft god gavn af dine bøger, specielt omkring selvskade. Har følt mig forstået.
Tusind tak for knus og hilsen i min bog. Du er et stort forbillede for mig,- hvordan man kan rejse sig igen!
De kærligste hilsner
Lisbeth Dorch Nielsen
Tusind tak for et dejligt foredrag i aften. Det var meget lærerigt. Selvom jeg ikke selv er borderline, men evasiv, kunne jeg nikke genkendende til flere ting.
Jeg har haft god gavn af dine bøger, specielt omkring selvskade. Har følt mig forstået.
Tusind tak for knus og hilsen i min bog. Du er et stort forbillede for mig,- hvordan man kan rejse sig igen!
De kærligste hilsner
Lisbeth Dorch Nielsen
Administrator-svar af: Karin Dyhr Daugaard
Kære Lisbeth,
Tak for din dejlige opslag 🙂 Jeg synes også, vi havde en god aften, og kan jeg give håb til nogle, er jeg bare så glad!
Sig ENDELIG ikke til psykiatrien, at du genkendte noget! Så skifter de sikkert diagnose på dig igen og begynder at behandle dig som en, der manipulerer og splitter!!! 😀
Kærlige hilsner,
Karin
Tak for din dejlige opslag 🙂 Jeg synes også, vi havde en god aften, og kan jeg give håb til nogle, er jeg bare så glad!
Sig ENDELIG ikke til psykiatrien, at du genkendte noget! Så skifter de sikkert diagnose på dig igen og begynder at behandle dig som en, der manipulerer og splitter!!! 😀
Kærlige hilsner,
Karin
skrev den 20. oktober 2017
kl.
8:10
Kære Karin.
Mange tak for din bog Glaspigen. Ærgeligt jeg først finder den i 2017. Men bedre sent end aldrig. Tænker meget på Helene og dig. Hun gjorde det af kærlighed, fordi hun ikke kunne rumme du skadede dig, hun havde den samme kærlighed til dig som med din mand. Beundre dig, at du kan og tør fortælle om det, har selv overvejet skrive en bog, men er kun lidt igang, og ved ikke om det overhovedet har interesse 🙂 holder du nogensinde foredrag i rårup og giver du autograf? endnu engang tak for din bog, håber der bliver mere fokus i psykiatrigen , så behandlerne eventuelt kan forstå patienten vrede, eller hvad patienten nu må døje med. Hav en god dag, håber du læser min besked.
Kærligst Ann
Mange tak for din bog Glaspigen. Ærgeligt jeg først finder den i 2017. Men bedre sent end aldrig. Tænker meget på Helene og dig. Hun gjorde det af kærlighed, fordi hun ikke kunne rumme du skadede dig, hun havde den samme kærlighed til dig som med din mand. Beundre dig, at du kan og tør fortælle om det, har selv overvejet skrive en bog, men er kun lidt igang, og ved ikke om det overhovedet har interesse 🙂 holder du nogensinde foredrag i rårup og giver du autograf? endnu engang tak for din bog, håber der bliver mere fokus i psykiatrigen , så behandlerne eventuelt kan forstå patienten vrede, eller hvad patienten nu må døje med. Hav en god dag, håber du læser min besked.
Kærligst Ann
Administrator-svar af: Karin Dyhr Daugaard
Kære Ann,
Mange tak for dit indlæg, som jeg blev rigtig glad for!
Ja, Helene (som jeg var i familiepleje hos som voksen) gjorde virkelig alt, hvad hun kunne ud af et kærligt hjerte. Og jeg forstår fuldt ud, at det blev for meget for dem. Men det gjorde selvfølgelig ondt at opleve, at de ikke magtede det.
Jeg har faktisk på et tidspunkt ledt efter dem for at fortælle dem, hvordan jeg har det nu og sige tak for alt det, de gjorde, For det var bestemt ikke spildt! Men de er som sunket i jorden. Gode, gamle Google kan ikke finde det mindste spor af dem, og jeg kunne se, at deres hus havde været sat til salg i flere år. Så måske har de forladt Danmark. Det er jeg faktisk ked af. Jeg var for langsom i optrækket!
Jeg er i gang med bog nr. 3 for tiden. Og jo, jeg signerer og giver autografer, hvis nogen gerne vil have det 🙂
Jeg kan se, der er flere landsbyer, der hedder Rårup. Jeg har ikke nogen aftaler i nogen af Rårupperne, men der kan jo komme noget i en by, som ikke ligger så langt fra dig. Du kan følge med på min foredragskalender herinde. Jeg underviser også mange steder i psykiatrien.
Du kan kigge med og evt. blande dig i snakken på min Facebook https://www.facebook.com/karin.dyhr.37 , hvis du har lyst.
Kærlig hilsen, Karin
Mange tak for dit indlæg, som jeg blev rigtig glad for!
Ja, Helene (som jeg var i familiepleje hos som voksen) gjorde virkelig alt, hvad hun kunne ud af et kærligt hjerte. Og jeg forstår fuldt ud, at det blev for meget for dem. Men det gjorde selvfølgelig ondt at opleve, at de ikke magtede det.
Jeg har faktisk på et tidspunkt ledt efter dem for at fortælle dem, hvordan jeg har det nu og sige tak for alt det, de gjorde, For det var bestemt ikke spildt! Men de er som sunket i jorden. Gode, gamle Google kan ikke finde det mindste spor af dem, og jeg kunne se, at deres hus havde været sat til salg i flere år. Så måske har de forladt Danmark. Det er jeg faktisk ked af. Jeg var for langsom i optrækket!
Jeg er i gang med bog nr. 3 for tiden. Og jo, jeg signerer og giver autografer, hvis nogen gerne vil have det 🙂
Jeg kan se, der er flere landsbyer, der hedder Rårup. Jeg har ikke nogen aftaler i nogen af Rårupperne, men der kan jo komme noget i en by, som ikke ligger så langt fra dig. Du kan følge med på min foredragskalender herinde. Jeg underviser også mange steder i psykiatrien.
Du kan kigge med og evt. blande dig i snakken på min Facebook https://www.facebook.com/karin.dyhr.37 , hvis du har lyst.
Kærlig hilsen, Karin
skrev den 16. juni 2017
kl.
10:03
Kære Karin
jeg var på Campus i går. Allerførst en stor tak for, at du vil dele din historie, det gør mig virkelig ondt at du har måtte opleve alt det, og samtidig har jeg en næsgrus beundring for at du kom igennem og blev rask, at du ville og havde mod til at komme igennem. Det var meget berørende, og givende, og samtidig gav det mig en helt anden forståelse af mennesket bag Borderline. Tak for det. Du ønskes alt muligt held fremover. Kærligst Marianne
jeg var på Campus i går. Allerførst en stor tak for, at du vil dele din historie, det gør mig virkelig ondt at du har måtte opleve alt det, og samtidig har jeg en næsgrus beundring for at du kom igennem og blev rask, at du ville og havde mod til at komme igennem. Det var meget berørende, og givende, og samtidig gav det mig en helt anden forståelse af mennesket bag Borderline. Tak for det. Du ønskes alt muligt held fremover. Kærligst Marianne
Administrator-svar af: Karin Dyhr Daugaard
Kære Marianne,
Tusind tak for dit indlæg.
Jeg var heldig at have styrken og få hjælpen. Det har så bagefter givet mig styrken til og glæden over at kunne dele både mine erfaringer og den viden, jeg samler sammen - i høj grad også fra andre, som er eller har været i en lignende situation - i håb om, at det kan hjælpe andre.
Derfor bliver jeg fantastisk glad, når du skriver, at mit oplæg har givet dig en anden forståelse af mennesket bag borderline. Yes! Det er det hele værd 🙂
Kærlig hilsen, Karin
Tusind tak for dit indlæg.
Jeg var heldig at have styrken og få hjælpen. Det har så bagefter givet mig styrken til og glæden over at kunne dele både mine erfaringer og den viden, jeg samler sammen - i høj grad også fra andre, som er eller har været i en lignende situation - i håb om, at det kan hjælpe andre.
Derfor bliver jeg fantastisk glad, når du skriver, at mit oplæg har givet dig en anden forståelse af mennesket bag borderline. Yes! Det er det hele værd 🙂
Kærlig hilsen, Karin
skrev den 17. februar 2017
kl.
14:41
Kære Karin,
er det mon muligt at få besked når din bog om dissociation er udkommet? Den vil jeg nemlig meget gerne skrives op til 🙂
Vh Christine
er det mon muligt at få besked når din bog om dissociation er udkommet? Den vil jeg nemlig meget gerne skrives op til 🙂
Vh Christine
Administrator-svar af: Karin Dyhr Daugaard
Kære Christine,
Tak for din interesse. Det varer desværre nok nogen tid endnu. Men jeg lover dig, at de kommer til at stå både her og på min FB.
De bedste hilsner,
Karin
Tak for din interesse. Det varer desværre nok nogen tid endnu. Men jeg lover dig, at de kommer til at stå både her og på min FB.
De bedste hilsner,
Karin
skrev den 9. februar 2017
kl.
11:49
Kære Karin Dyhr,
Åhhhh Mange tak for vigtig korrektion!!!
DSB, KBH-S, ADHD, PTSD, OCD og ikke mindst forskellen på DAT og MBT...
Hvor er det godt, du holder tungen lige i munden.
Jeg lægger teksten på din FB-side og retter lige lidt i kapitælerne 😉
KH
Christine
Link til læseklub.
https://kvarterhuset.kk.dk/artikel/ny-laeseklub-om-emnet-psykologi
Åhhhh Mange tak for vigtig korrektion!!!
DSB, KBH-S, ADHD, PTSD, OCD og ikke mindst forskellen på DAT og MBT...
Hvor er det godt, du holder tungen lige i munden.
Jeg lægger teksten på din FB-side og retter lige lidt i kapitælerne 😉
KH
Christine
Link til læseklub.
https://kvarterhuset.kk.dk/artikel/ny-laeseklub-om-emnet-psykologi
Administrator-svar af: Karin Dyhr Daugaard
Ja, man kan hurtigt brække tungen 🙂
skrev den 9. februar 2017
kl.
9:19
Kære forfatterinde,
Jeg fik impuls til fortælle dig og dine læsere her på siden, at jeg har startet en fagbogslæseklub med overemnet psykologi i Kvarterhuset/Biblio-teket ,2300 S. Og der er fin tilslutning. Måske fordi første mødes samlingspunkt vil være 'Glaspigen' og 'Bag om Borderline'.
Så jeg udsætter 'Krig og Fred' en lille smule og vil med glæde genlæse dine bøger.
Eftersom jeg jo har læst dem, vil jeg supplere min forberedelse til dagen med læsning af 'Borderline og psykodynamisk psykoterapi', af Kernberg m.fl.
Den beskriver den særlige form for terapi, der skulle være den bedste måde at nærme sig de vanskelige borderlinere, nemlig ekspressiv psykoterapi, der anvender tolkning, overføringsanalyse og teknisk neutralitet. En kærlig og respektfuld bog, men som også, synes jeg, sætter barren uhyggelig lavt for borderlineres generelle abstraktionsniveau (så jeg bliver lidt fornæmet ind i mellem ;-))
I nyere tid er det jo Marsha Linehan's DBT-terapi, der, så vidt jeg ved, har vundet frem som den ideelle borderline-terapi??
Jeg vil stadig holde på, at det er det "rigtige menneske", der kan stå i stormvejret, der er håbet og vejen frem.
Jeg ønsker alle en dejlig dag!
Kærlig hilsen
Christine
Jeg fik impuls til fortælle dig og dine læsere her på siden, at jeg har startet en fagbogslæseklub med overemnet psykologi i Kvarterhuset/Biblio-teket ,2300 S. Og der er fin tilslutning. Måske fordi første mødes samlingspunkt vil være 'Glaspigen' og 'Bag om Borderline'.
Så jeg udsætter 'Krig og Fred' en lille smule og vil med glæde genlæse dine bøger.
Eftersom jeg jo har læst dem, vil jeg supplere min forberedelse til dagen med læsning af 'Borderline og psykodynamisk psykoterapi', af Kernberg m.fl.
Den beskriver den særlige form for terapi, der skulle være den bedste måde at nærme sig de vanskelige borderlinere, nemlig ekspressiv psykoterapi, der anvender tolkning, overføringsanalyse og teknisk neutralitet. En kærlig og respektfuld bog, men som også, synes jeg, sætter barren uhyggelig lavt for borderlineres generelle abstraktionsniveau (så jeg bliver lidt fornæmet ind i mellem ;-))
I nyere tid er det jo Marsha Linehan's DBT-terapi, der, så vidt jeg ved, har vundet frem som den ideelle borderline-terapi??
Jeg vil stadig holde på, at det er det "rigtige menneske", der kan stå i stormvejret, der er håbet og vejen frem.
Jeg ønsker alle en dejlig dag!
Kærlig hilsen
Christine
Administrator-svar af: Karin Dyhr Daugaard
Hej Christina,
Tak for dit indlæg! Du må meget gerne lægge det på min facebook også - eller jeg kan gøre det for dig.
Du har fået galt fat i et par ting: Linehan's terapi hedder DAT (Dialektisk Adfærdsterapi). Der er en anden, anerkendt terapiform, som hedder MBT (Mentaliseringsbaseret Terapi), som sikkert vil interessere dig.
Kernberg er jo en gammel svend efterhånden 😉 De nyere former for psykodynamisk terapi er heldigvis slet ikke så pessimistiske!
Alt dette sagt, så er jeg helt enig med dig i, at det er 'det rigtige menneske' - relationen - som er alfa og omega for en vellykket terapi. Nok så mange 'evidensbaserede metoder' kan godt pakke sammen og gå hjem, hvis behandleren ikke formår at skabe en relation!
Der har lige været en meget spændende konference i Kbh. om borderline vedr. bl.a. de nyere resultater af de forskellige terapiformer. Der sker noget. Men 1) desværre er det et fåtal af borderlinere, der har adgang til hjælpen - og 2) alt for mange steder hersker alle de negative syn på borderline og borderlinere stadig 🙁
Tak igen for dit opslag og held og lykke med din læseklub!
Karin
Tak for dit indlæg! Du må meget gerne lægge det på min facebook også - eller jeg kan gøre det for dig.
Du har fået galt fat i et par ting: Linehan's terapi hedder DAT (Dialektisk Adfærdsterapi). Der er en anden, anerkendt terapiform, som hedder MBT (Mentaliseringsbaseret Terapi), som sikkert vil interessere dig.
Kernberg er jo en gammel svend efterhånden 😉 De nyere former for psykodynamisk terapi er heldigvis slet ikke så pessimistiske!
Alt dette sagt, så er jeg helt enig med dig i, at det er 'det rigtige menneske' - relationen - som er alfa og omega for en vellykket terapi. Nok så mange 'evidensbaserede metoder' kan godt pakke sammen og gå hjem, hvis behandleren ikke formår at skabe en relation!
Der har lige været en meget spændende konference i Kbh. om borderline vedr. bl.a. de nyere resultater af de forskellige terapiformer. Der sker noget. Men 1) desværre er det et fåtal af borderlinere, der har adgang til hjælpen - og 2) alt for mange steder hersker alle de negative syn på borderline og borderlinere stadig 🙁
Tak igen for dit opslag og held og lykke med din læseklub!
Karin
skrev den 30. august 2016
kl.
22:32
Kære fantastiske borderliner ?
Jeg er SÅ rørt over og berørt af dit indlæg, at jeg næsten mangler ord, og det er ikke så tit 😉
Jeg er ked af, at du har borderline, men u t r o l i g t glad for, at BoB gjorde en forskel for dig. At du kunne genkende dig selv i meget af den og vide, at du ikke er alene eller tosset eller fuld af løgn eller manipulerende etc etc. Det er så vigtigt!
Jeps, så kommer det med at få 'dine fagfolk' til at forstå, hvordan det ser ud indefra. Men du kan jo sige til dem, at de bare kan hyre mig, så kommer jeg gerne og uddyber og svarer på spørgsmål 😉
Du skal da nok blive rask. Ikke lige i morgen eller næste uge, men din vilje og din styrke stråler gennem dine ord!
Ja, så må du jo i gang med lidt lettere litteratur. Hvad med "Krig og Fred" 😀
Mange varme hilsner til dig.
Jeg er SÅ rørt over og berørt af dit indlæg, at jeg næsten mangler ord, og det er ikke så tit 😉
Jeg er ked af, at du har borderline, men u t r o l i g t glad for, at BoB gjorde en forskel for dig. At du kunne genkende dig selv i meget af den og vide, at du ikke er alene eller tosset eller fuld af løgn eller manipulerende etc etc. Det er så vigtigt!
Jeps, så kommer det med at få 'dine fagfolk' til at forstå, hvordan det ser ud indefra. Men du kan jo sige til dem, at de bare kan hyre mig, så kommer jeg gerne og uddyber og svarer på spørgsmål 😉
Du skal da nok blive rask. Ikke lige i morgen eller næste uge, men din vilje og din styrke stråler gennem dine ord!
Ja, så må du jo i gang med lidt lettere litteratur. Hvad med "Krig og Fred" 😀
Mange varme hilsner til dig.
skrev den 30. august 2016
kl.
22:19
Kære fantastiske forfatterinde.
Selvfølgelig har jeg set, at du har fået masser af fortjent fin feedback på Bag om Borderline, men alligevel...! (Jeg har sådan et arbejde, hvor folk ofte er søde og klapper, når jeg er færdig - og jeg bliver altså lige glad hver gang, selvom det kan se ud som den rene gentagelse. Derfor tillader jeg mig at sende lidt taknemmelig ros i håbet om at gentagelsen luner lidt!)
Fire af hinanden uafhængige psykiatere har igennem tre årtier skrevet borderline på mit balkort. Det har været provokerende, irriterende og tankevækkende. De måtte jo selv være slemt anløbne i "roen" - jeg er jo IKKE borderliner. Jeg har googlet og læst alt muligt (og umuligt) om diagnosen uden at føle mindste resonans... eller næsten ikke. Jeg har læst så meget under borderline-overskriften, at psykologen på Amager Psykiatriske Hospital har bedt mig læse lidt skønlitteratur for at fortynde min ivrige søgen efter et spejl, der kunne give lidt mening i diagnosen. Jeg var rigtig glad for - eller hvad man nu bliver af at læse en bog i krydsfeltet mellem traume og heling - at læse Glaspigen, så jeg måtte lige have din anden bog med, inden jeg var artig patient og indstillede min læsning af faglitteratur.
Og så var den jo lige der - den bog, jeg hele tiden havde ledt efter, og som jeg ville være blevet nødt til at skrive - anonymt - hvis ikke den allerede var skrevet. Og endda skrevet på fineste måde. Der stod fx at en, der jonglerer med ord, havde været ramt af "forbudte" ord - det har jeg aldrig set beskrevet før. Der var også en grundig beskrivelse af at være en, der i det ene øjeblik og scenarie kan præstere flot og som i det næste regredierer til fortvivlende ukendelighed. Hvad er det da også for noget? Spørger behandlerne mistænksomt. Jeg kan ikke svare dem, for jeg forstår det ikke helt selv. Men nu - lige i denne uge - har jeg smækket Bag om Borderline på disken med en melding om, at hvis de på nogen måde er interesserede i at vide, hvad der foregår inden i sådan nogle sære kanaljer som mig, så er det dén bog, de bør læse. Den har været sådan et mirakel for mig at møde. Jeg er ikke helt alene (og måske kan jeg ovenikøbet også blive rask - tak for den mulighed!). Men hvorfor hyland er beskrivelserne på nettet - sagt med al muligt kærlig respekt - så langt fra det, der står i din bog? Det undrer mig voldsomt. Men pyt. Nu kan jeg endelig genkende mig selv (sagde hun helt optaget af egen persona - undskyld!)
Tak for en rigtig, rigtig god og vedkommende læseoplevelse!
Hmmm hvad bliver mon nu den næste? Skal jeg bare snuppe et Anders-And-blad for at gøre min psykolog glad?
Mange kærlige hilsener
Christine
Selvfølgelig har jeg set, at du har fået masser af fortjent fin feedback på Bag om Borderline, men alligevel...! (Jeg har sådan et arbejde, hvor folk ofte er søde og klapper, når jeg er færdig - og jeg bliver altså lige glad hver gang, selvom det kan se ud som den rene gentagelse. Derfor tillader jeg mig at sende lidt taknemmelig ros i håbet om at gentagelsen luner lidt!)
Fire af hinanden uafhængige psykiatere har igennem tre årtier skrevet borderline på mit balkort. Det har været provokerende, irriterende og tankevækkende. De måtte jo selv være slemt anløbne i "roen" - jeg er jo IKKE borderliner. Jeg har googlet og læst alt muligt (og umuligt) om diagnosen uden at føle mindste resonans... eller næsten ikke. Jeg har læst så meget under borderline-overskriften, at psykologen på Amager Psykiatriske Hospital har bedt mig læse lidt skønlitteratur for at fortynde min ivrige søgen efter et spejl, der kunne give lidt mening i diagnosen. Jeg var rigtig glad for - eller hvad man nu bliver af at læse en bog i krydsfeltet mellem traume og heling - at læse Glaspigen, så jeg måtte lige have din anden bog med, inden jeg var artig patient og indstillede min læsning af faglitteratur.
Og så var den jo lige der - den bog, jeg hele tiden havde ledt efter, og som jeg ville være blevet nødt til at skrive - anonymt - hvis ikke den allerede var skrevet. Og endda skrevet på fineste måde. Der stod fx at en, der jonglerer med ord, havde været ramt af "forbudte" ord - det har jeg aldrig set beskrevet før. Der var også en grundig beskrivelse af at være en, der i det ene øjeblik og scenarie kan præstere flot og som i det næste regredierer til fortvivlende ukendelighed. Hvad er det da også for noget? Spørger behandlerne mistænksomt. Jeg kan ikke svare dem, for jeg forstår det ikke helt selv. Men nu - lige i denne uge - har jeg smækket Bag om Borderline på disken med en melding om, at hvis de på nogen måde er interesserede i at vide, hvad der foregår inden i sådan nogle sære kanaljer som mig, så er det dén bog, de bør læse. Den har været sådan et mirakel for mig at møde. Jeg er ikke helt alene (og måske kan jeg ovenikøbet også blive rask - tak for den mulighed!). Men hvorfor hyland er beskrivelserne på nettet - sagt med al muligt kærlig respekt - så langt fra det, der står i din bog? Det undrer mig voldsomt. Men pyt. Nu kan jeg endelig genkende mig selv (sagde hun helt optaget af egen persona - undskyld!)
Tak for en rigtig, rigtig god og vedkommende læseoplevelse!
Hmmm hvad bliver mon nu den næste? Skal jeg bare snuppe et Anders-And-blad for at gøre min psykolog glad?
Mange kærlige hilsener
Christine
skrev den 30. november 2015
kl.
22:22
Kære Lene,
Tusind tak for dit indlæg! Jeg er meget glad for at høre, at det 'ramte' noget godt i dig.
Desværre måtte jeg stoppe med nyhedsbrevene, for jeg har simpelt hen ikke tid. Så jeg må nøjes med at henvise dig til det, der står om foredrag her på hjemmesiden, og så i øvrigt til min Facebook (karindyhr.37, hedder den vist - kan du ikke finde den, så sig lige til ;-)). På FB er du meget velkommen til også at blande dig i de debatter, der tit opstår.
De bedste hilsner, Karin
Tusind tak for dit indlæg! Jeg er meget glad for at høre, at det 'ramte' noget godt i dig.
Desværre måtte jeg stoppe med nyhedsbrevene, for jeg har simpelt hen ikke tid. Så jeg må nøjes med at henvise dig til det, der står om foredrag her på hjemmesiden, og så i øvrigt til min Facebook (karindyhr.37, hedder den vist - kan du ikke finde den, så sig lige til ;-)). På FB er du meget velkommen til også at blande dig i de debatter, der tit opstår.
De bedste hilsner, Karin
skrev den 30. november 2015
kl.
11:48
Kære Karin
Jeg vil bare sige tusind, tusind tak for et spændende, bevægende og livsbekræftende foredrag på Frederiksberg bibliotek i sidste uge. Jeg var utrolig glad for at jeg kom! Gik derfra fuld af håb og varme. Tak for din måde at besvare spørgsmål fra salen på. Det var bare så fint og ærligt det hele, uden at det blev for meget.
Jeg arbejder på et center for voldtægtsofre, og jeg vil gerne kunne anbefale dit foredrag til andre.
Hvordan tilmelder man sig dit nyhedsbrev?
Mvh. Lene
Jeg vil bare sige tusind, tusind tak for et spændende, bevægende og livsbekræftende foredrag på Frederiksberg bibliotek i sidste uge. Jeg var utrolig glad for at jeg kom! Gik derfra fuld af håb og varme. Tak for din måde at besvare spørgsmål fra salen på. Det var bare så fint og ærligt det hele, uden at det blev for meget.
Jeg arbejder på et center for voldtægtsofre, og jeg vil gerne kunne anbefale dit foredrag til andre.
Hvordan tilmelder man sig dit nyhedsbrev?
Mvh. Lene
skrev den 4. oktober 2015
kl.
13:38
Kære Peter,
Tak for dit indlæg.
Tænk, at man også kan 'falde i' grænsepsykose - sådan har jeg ikke hørt det før! Det var så bare en stor skam, de ikke kunne hjælpe dig op af den igen...
Jeg er ked af at høre, at du plages af det. Det er grimt. Gid du dog kunne få noget hjælp, for det er ikke for sent, det må du aldrig tro!
Vi ses i Slagelse - kom og sig hej i pausen 🙂
De bedste hilsner fra Karin
Tak for dit indlæg.
Tænk, at man også kan 'falde i' grænsepsykose - sådan har jeg ikke hørt det før! Det var så bare en stor skam, de ikke kunne hjælpe dig op af den igen...
Jeg er ked af at høre, at du plages af det. Det er grimt. Gid du dog kunne få noget hjælp, for det er ikke for sent, det må du aldrig tro!
Vi ses i Slagelse - kom og sig hej i pausen 🙂
De bedste hilsner fra Karin
skrev den 2. oktober 2015
kl.
18:10
Kære Karin
Jeg ser frem til dit foredrag i Slagelse den 7. okt.
Jeg fik selv at vide for 35 år siden at jeg var"faldet i grænsepsykose" og har ikke siden, - eller før - haft en dag hvor uro og angst ikke har berørt mig. Befriende at se din hjemmeside og at der er offentlighed om borderline.
På snarligt syn
Peter
Jeg ser frem til dit foredrag i Slagelse den 7. okt.
Jeg fik selv at vide for 35 år siden at jeg var"faldet i grænsepsykose" og har ikke siden, - eller før - haft en dag hvor uro og angst ikke har berørt mig. Befriende at se din hjemmeside og at der er offentlighed om borderline.
På snarligt syn
Peter
skrev den 6. juni 2015
kl.
12:19
Velkommen til den nye gæstebog! Jeg håber, I vil bruge den flittigt.
Mange hilsner fra Karin
Mange hilsner fra Karin
skrev den 2. juni 2015
kl.
17:14
Velkommen til den nye gæstebog!
skrev den 17. maj 2015
kl.
17:22
Kære alle,
I november sidste år mistede jeg min søn, Jørgen, som også var min trofaste webmaster.
Nu har min nevø, Sebastian Adorján Dyhr, overtaget hvervet og re-designet det hele. Der er stadig nogle ting, vi godt ved, skal rettes - det kommer nok hen over sommeren 😉
Jeg håber, I vil bruge den flittigt. Vi ses her og på min Facebook, https://www.facebook.com/karin.dyhr.37
Mange hilsner fra Karin
I november sidste år mistede jeg min søn, Jørgen, som også var min trofaste webmaster.
Nu har min nevø, Sebastian Adorján Dyhr, overtaget hvervet og re-designet det hele. Der er stadig nogle ting, vi godt ved, skal rettes - det kommer nok hen over sommeren 😉
Jeg håber, I vil bruge den flittigt. Vi ses her og på min Facebook, https://www.facebook.com/karin.dyhr.37
Mange hilsner fra Karin
skrev den 14. maj 2015
kl.
10:07
Velkommen kære læser til den nye udgave
af Karindyhr.dk.
Vi er flyttet til nyt webhotel og ny software, så der er uden tvivl en fejl eller to.
Skulle du støde på dem, så fortvivl ikke, men skriv gerne til webmaster fra kontaktsiden.
af Karindyhr.dk.
Vi er flyttet til nyt webhotel og ny software, så der er uden tvivl en fejl eller to.
Skulle du støde på dem, så fortvivl ikke, men skriv gerne til webmaster fra kontaktsiden.
Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.