| Her finder du den gamle gæstebog fra www.glaspigen.dk | ||||
| Du kan vælge at sortere på de forskellige årstal – God læsning! |
| Fra 2006
Fra: Majken Rasmussen Med dyb respekt læser jeg din fortælling…Jeg er halvvejs i bogen, og har svært ved at finde ord….( )…Din beretning skærer helt ind til benet, og giver den endegyldige sandhed…Hold da op…Jeg er dybt berørt…Jeg arbejder selv som sygeplejerske i det psykiatriske system, og dine ord burde være lovpligtige at læse for alle behandlere, som beskæftiger sig med mennesker der befinder sig der hvor du gjorde… Jeg læser ivrigt videre omend det er barsk læsning… Rigtig godt nytår…. Majken ;o)
Nahhh – den endegyldige sandhed er vist lige i overkanten 😉 Men Marianne og jeg takker alligevel rørte og glade for dit indlæg! Også rigtig godt Nytår til dig! Marianne og Karin
Fra: Caro Jeg har skrevet til dig før, og fik også svar… Jeg har bare lige et spørgsmål… Kan man få Glaspigen på lydbånd? Jeg kan nemlig ikke så godt koncentrere mig længere… Og jeg vil så gerne læse din bog igen… Hej Caro, Glaspigen er faktisk udkommet som lydbog på CD. Men desværre er den så fuld af meningsforstyrrende fejl i indlæsningen, at forlaget (DBC) besluttede at trække den tilbage; så den kan ikke længere købes, kun lånes på biblioteket. Det er ikke alle biblioteker, der har den, men ellers kan de jo skaffe den hjem. Jeg synes, den er rigtig godt indlæst af Sarah Boberg, og du er jo ikke den eneste, der enten har problemer med at koncentrere dig om at læse – er ordblind – eller bare synes, det er hyggeligt og bekvemt at lytte til en bog; så det er rigtig, rigtig ærgerligt, at det er gået lidt i fisk. Rigtig godt Nytår til dig,
Fra: LC
Jeg skrev til jer i september og fortalte hvordan bogen har rørt noget i mig… fik svar, at jeg skulle komme igang med en eller anden form for behandling, og ENDELIG fik jeg mig taget sammen til noget, havde bestilt tid ved min læge, for at få en henvisning til en psykolog, MEN så var det, at jeg fik forbindelse til en hypno-terapeut, hende har jeg været hos 2 gange nu og skal ikke tilbage foreløbig. Det er simpelthen helt fantastisk, jeg føler mig fuldstændig som et nyt menneske!! Derfor vil jeg gerne anbefale dette til andre, jeg siger ikke, at det kan hjælpe andre, men er ofte et rigtig godt alternativ til psykolog, da man kommer meget i dybden, og får fundet “kernen” til problemet! Det var sådan set bare det… rigtig glædelig jul til alle med et stort ønske om fortsat mod til at stå frem og få hjælp for flere!!! Det var dejligt at høre fra dig igen, med så gode nyheder! Du skriver, at du (foreløbig?) kun har haft brug for at komme der 2 gange. Jeg er sikker på, de fleste vil have brug for et længerevarende forløb. Det er jo ikke nok, at man får gravet erindringerne op – de skal også bearbejdes, og det kan tage lang tid. Der er jo mange følelser i spil, og har været det i mange år. Til lykke med dit “tigerspring”, og også glædelig jul til dig! Karin P.S. Jeg håber, det fortsat går godt med din SOSU-assistentuddannelse!
Fra: Emmy Hej Mange tak for dit berigende og skræmmende foredrag på Social og sundhedsskolen 23/11. Jeg havde detsværer ikke mulighed for at hører det hele.. Du beskrev det meget levende, tak og lov for at du endelig fik hjælp og at det ikke var dig som var noget galt med, mere systemet og din smerte, som du har båret på i mange år.. Det må have værtet et helvede for dig.. vil læse noget mere på din hjemmeside og måske bestille boget, der er blevet snakket om det i klassen tak at du har mod til at tage ud og fortælle om dit liv.. Venligst Emmy
Fra: Chalotte Hansen
tak for et kanont fordrag det var virkeligt spænedene virkelig noget der gik lige i hjertet
Kære Karin. Tak for et utroligt levende og ægte foredrag på Rosenhøj i Snertinge. Det var dejligt at få sat ord på på den seksuelle misbrug. Jeg er selv blevet seksuelt misbrugt af forskellige mænd og i et enkelt tilfælde af min mor siden jeg var seks år gammel.Mit udseende og min krop var mig imod, alt for dejlig. Men jeg har i modsætning til dig været åben om det siden jeg var ca. femten år. for da jeg var fjorten år begyndte min Jeg har kun været indlagt 3 gange, den ene gang fik jeg ect 6 gange. Jeg lever en nogenlunde tilværelse idag med mand og to børn. Den yngste blev psykisk syg sammmentidig med mig og bor idag på et opholdssted, sikke en nedtur. Jeg får seks slags medicin mod forskellige ting. Jeg har ikke rørt ved mig selv siden jeg blev syg. Jeg føler afsky ved mig selv. Min mand vil ikke have sex med mig fordi jeg har taget 55 kilo på pga. medicinen. Jeg savner intimiteten og tør kun den seksuelle nydelse sammen med ham dog med forbehold, jeg kan ikke klare oralsex og rører sjældnet ved hans erigerede lem. Tak Karin for en vedkommmende bog og et fantastisk foredrag. Da jeg skrev og spurgte dig, om du ville anonymiseres mere, svarede du: “Du behøver ikke at slette noget. Det kan jo ske at andre misbrugte kommer ud af busken”. Jeg kan ikke lade være at tænke på, om der mon ikke er mulighed for, at du og din mand kan få noget hjælp sammen? Han har nok brug for hjælp til at forstå, hvordan overgrebene har præget dig, og hvad hans afvisning gør ved dig, og sikkert også brug for selv at få sat ord på nogle af sine frustrationer og bekymringer. Du har, af gode grunde, ikke kunnet lade være med at afvise ham, og hvis man ikke får hjælp til at se det anderledes, kommer man jo let til at tage det som noget personligt – sikkert føler han sig ramt på sin seksualitet. Måske kan jeres læge hjælpe med en henvisning. Ellers er der også nogle af centrene for seksuelt misbrugte, som har ægtefælle-rådgiving. Alle gode ønsker for dig og din familie!
Fra: Rikke Hej Karin! Jeg var inde at høre dit fordrag iaftes i Fredericia – hvor er det bare godt og utroligt livsbekræftende! Jeg arbejder selv på en lukket psykiatrisk afdeling og kunne genkende meget af det du fortalte hos patienterne der – nu ved jeg bedre hvordan jeg kan hjælpe og støtte dem – Tusind tak! Jeg er sikker på at en som du gør en forskel hos mange… Tak for dine gode ord. Og i lige måde: du er jo også en, der midt i en travl og sikkert tit hård hverdag kan gøre en forskel for mange 🙂 Mange hilsner,
Fra: MizzMille21 Hej Karin! tak for et kanon foredrag i Fredericia. Det er kanon at se at du er blevet rask. Det giver os andre håb. Jeg har selv fået stillet diagnosen boderline, og kæmper stadig med at kunne tackle følelserne. Jeg har skrevet et lille digt jeg synes det kunne være spændende at sende dig, det kommer os lige fra hjertet 🙂 BODERLINE…. You took my smile YOU MAKE MY PARADISE BUT WHEN I’M READY… I’ll take back my smile I’LL MAKE YOUR HELL og jeg er sikker på detvil lykkes efter at have set dig!
Kære MizzMille, Masser af gode ønsker,
Fra: anonym Kære Karin Tak for dit fantatiske foredrag i Fredericia. Jeg er selv blevet misbrugt af min søsters mand fra jeg var ca 8 år. I starten var det ved at han ville kilde og brydes med mig, hvor han befamlede mig. Efterhånden blev det ved berøring og kys. Da jeg blev 18 år var det fuldbyrdet. Tilnærmelserne blev ved frem til jeg var ca. 45-46 år. Før turde jeg ikke sige fra. Jeg blev oftere og oftere syg med blodrig afføring (colitis ulserose) opkastning, migræne osv. Var i gang med arbejdsprøvning (revalideringsforløb) og er i dag på førtidspension. Min læge sendte mig til psykolog. Mine forældre og 4 søskende har jeg ingen kontakt med i dag. Men jeg får rigtig god støtte fra Center for sexuelle misbrugte i Odense. Jeg er godt gift i dag og har en dejlig mand som først sidste år fik min historie fortalt (skilt i 1994 og gift igen 1998). Jeg har 2 dejlige voksne piger og 3 børnebørn. Mit liv er ved at blive godt og jeg har tilgivet mig selv, men absolut ikke dem som har gjort mig ondt. Jeg har tænkt meget over at skrive en bog, men tør ikke. Mange kærlige hilsner fra T
Kære T, Takfor dit indlæg. Jeg er glad for, du fik noget ud af foredraget, selv om du havde hørt det før. Jeg var lidt usikker på, om jeg “kom over rampen”, for de der skarpe projektører gjorde jo, at jeg overhovedet ikke kunne se en eneste sjæl nede i salen! Og sikke jeg svedte! *SS*. Det er rystende at høre, at du måtte finde dig i den mands overgreb i så mange år! Der er ikke noget at sige til, det gjorde dig syg. At skrive en bog er et stort arbejde, og man skal bestemt også tænke sig om, før man gør sit liv så offentligt. Men man kan jo altid skrive “til skrivebordsskuffen” – og så bliver det måske en dag til dine børn og børnebørn? Kærlige hilsner og alle gode ønsker for dit liv fremover,
Fra: Rikke Hej Karin. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan du har det nu? Hvor meget fylder kedafdetheden, frustrationen og den eksplosive Karin i din hverdag? Når man hører dig fortælle virker du meget afklaret og som om det er gennemarbejdet, men det er vel ikke ensbetydende med at de dumme følelser er helt væk? Når du beskriver din barndom, virker det – bortset fra overgrebene og pesten naturligvis – som en barndom der har givet dig et godt fast ståsted og en masse positiv balast i livet. Hvor meget tror du det betyder for hvor langt du er kommet med dig selv? For det er jo langt fra alle, der bliver udsat for incest, som kommer fra et ellers trygt og stabilt hjem. Hvad mener du om det? I dit foredrag talte du om en bog der handlede om dissociation – hvad var det nu den hed? Endnu engang tak for et helt utroligt givende foredrag. Og dejligt at høre at du har fået mand og bonusbørn og et rigtig dejligt liv. Hej Rikke, Det er klart, at jeg aldrig vil kunne glemme hverken incesten eller alle de ting, jeg oplevede, da jeg var syg. Men de “dumme følelser” af angst, depression, frustration, tristhed, “vulkaner” osv. – jo, de er væk. Selvfølgelig kan jeg blive vred, ked af det, bange – jeg er jo heldigvis et helt menneske, med de følelser et helt menneske nu har, og mine følelser kan også godt være stærke. Men de stjæler ikke mit liv og min glæde og min evne til at handle, tvært imod. Og tilsvarende føler jeg tit også en stærk glæde, fryd, energi, lyst osv. Så mine følelser er ikke “syge” eller ødelæggende mere. Det kan fint lade sig gøre, selv om jeg godt kan huske, hvad jeg har oplevet. Ja, du har helt ret i, at mit barndomshjem på mange måder var godt og støttende, og jeg er ikke i tvivl om, at det har givet mig en god ballast. Helt sikkert har det gjort min helbredelsesproces (recovery) lettere. Men jeg skriver jo sammen med mange mennesker, som også har været udsat for overgreb i deres barndom, og en del af dem har slet ikke haft den stabilitet og kærlighed, som jeg trods alt fik. Nogle af dem har været udsat for langt værre og mere omfattende omsorgssvigt – vold, psykisk syge forældre, misbrug fra mange familiemedlemmer, er blevet solgt til sex med fremmede mænd osv. – og alligevel er de kommet sig helt og er blevet raske og har i dag et godt liv! Bogen, jeg nævnede i forbindelse med dissociering, er Flora Rheta Schreiber: “Sybil”, og den handler om en kvinde, som på grund af sin mors omfattende mishandling udvikler 16 forskellige personligheder. Den er et eksempel på meget voldsom dissociering. Du kan finde mere på nettet under f.ex. dissociering, dissociation, multiple personality disorder og DID. Det blev et langt svar! Nu vil jeg gå i skoven med Vaks 🙂 Mange hilsner,
Fra: C
Er netop gået i gang med at læse din bog og har svært ved at slippe den igen – den er fantastisk skrevet og rammer der hvor det gør allermest ondt. Jeg er imponeret over din ærlighed. Er selv i gang med et terapeutisk forløb, men er endnu ikke nået der til, hvor jeg med ord kan sige, hvordan tingene var. Er endnu ikke nået der til, hvor jeg kan erkende, at det ikke var min egen skyld og er endnu ikke nået dertil, hvor jeg oprigtigt kan føle, at Han faktisk gjorde noget forkert. Din beretning giver håb og også indblik i noget der er så betændt, og det er bare så vigtigt… Det er fedt at læse, at du har det så godt i dag – det har du ærligt fortjent! Hej C Tak for dit gode indlæg. Ja, der er jo så meget paradoksalt, når det handler om incest, som du også beskriver så klart. At man ikke tør sætte ord på noget, som en anden har gjort. At det oftest kræver års arbejde at slippe af med skyld- og skamfølelser over noget, som en anden har gjort. At man kan blive imponeret over ærligheden hos én, som fortæller om noget slemt, som en anden har gjort. Du kan også tro, jeg nyder at have det godt! Er lige hjemvendt fra en fantastisk tur til Færøerne sammen med min gamle hjælper/terapeut, Jan (bogens “Kim”), hvor vi holdt temadag sammen. Heldigvis var der også tid til 2 dages ferie! Og for nogle uger siden var min mand og jeg i Grønland – en helt utrolig, overvældende oplevelse. Igen var det foredrag, der bragte os derop. Alle de bedste ønsker for dig og dit liv fremover, Karin
Kære karin. Det er længe siden jeg læste din bog, men følelsen var “rar”, ikke at stå alene her i livet med alle de ting. Selvom vi er i 2006 er det stadigvæk tabu at være “syg”. CT Kære CT Ja, det giver lidt støtte at vide, man ikke er den eneste med de oplevelser og de følelser og tanker. Og alene er du jo så langt fra – desværre, kan man sige. Men ja: det er vigtigt, man ikke føler sig alene med sine tanker og følelser. Heldigvis er der jo efterhånden en del støttecentre og selvhjælpsgrupper, hvor man kan møde andre i samme situation. Der kan også være en masse støtte, omsorg, god diskussion og sort humor at hente på Borderlineforeningens hjemmeside: http://www.katrinesverden.dk/borderlineforum.htm Mange gode hilsner til dig,
Fra: dittfeld hej Karin. en stor tak til dig som giver vi andre dødelige et indblik i dit liv på godt og ondt, for mig som ikke har været i helvede som du, var det en fantastisk oplevelse at læse din bog, jeg er pædagog studerende og kan bruge den i mit job. jeg lånte din bog ved en veninde onsdag og slap den fredag, jeg læste dog ikke i skole tiden. Karin jeg kunne godt tænke mig at høre, har du slet ikke haft lyst til at tage tilbage og konfrontere de forærdelige mennesker du mødte i psykriatien som ikke havde empati for din sygdom…… jeg tænker på de mennesker som fortæller dig at du skaber dig og vil ødelægge deres “pæne afdeling” pæn på hvilken måde? udefra eller “indefra” Jeg beundre dig Karin at du lever endnu, havde det værert mig havde jeg lagt under jorden nu. Hvor er du et fantaastisk menneske og tusind tak fordi jeg fik lov at kigge dig “under huden” det var stort for mig og nu giver sygdommen mig menning, hvor ville jeg gerne have været Jan, og have været så tæt på dig…… mvh. Vivian Dittfeld Kære Vivian, Tak for dit indlæg. Jo, der har da været tider, hvor jeg kunne have haft lyst til at konfrontere nogle af de mennesker; men lige præcis de mennesker ville jeg nok ikke få så meget ud af at prøve at konfrontere. De har deres meninger om mig og om psykisk sygdom / borderline, og jeg tror såmænd ikke, jeg bedre ville kunne få dem til at ændre de meninger nu, end jeg kunne dengang… Held og lykke i dit fremtidige arbejde som pædagog – et hverv, hvor empati og tålmodighed jo også er kardinaldyder! Mange hilsner,
Fra: LC Hej Karin & Marianne Jeg er igang med at uddanne mig til social- og sundhedsassistent, og fik “Glaspigen” “kastet” i nakken i min psykiatri praktik. De syntes på stedet, at jeg skulle læse den, for at få et indblik i, bl.a. hvad det vil sige at være selvskadende… Jeg læste bogen på mindre end en uge, og har både grint og grædt i løbet af bogen. Der er så mange både muntre og dystre dele i bogen, at man kommer hele følelsesregistret igennem, er DYBT imponeret og taknemmelig for, at der findes nogen som jer 2, der kan skrive sådan, TUSIND TAK FOR DET!! Jeg blev så arrig over nogle af de “gamle” plejere du fortæller om i bogen, jeg har desværre selv mødt nogle af dem i min praktik. Jeg håber ALDRIG NOGENSINDE jeg bliver ligesom dem, fatter slet ikke hvordan nogen i sådan et job kan være SÅ ligeglade med andre mennesker!! Håber i det mindste, at hvis jeg en dag får det sådan med “mine” patienter/beboere, at jeg så er i stand til at stoppe og finde et “samlebånds-arbejde”!! Jeg har selv været udsat for incest, men føler mig endnu ikke klar til at virkelig få “lukket” op for det hele… Har ikke lyst til at vente til det hele “eksplodere”, og efter at have læst din bog er jeg kommet et skidt nærmere!! Det bliver hårdt, men vil alligevel takke dig for at have givet mig det “skub”!! Held & lykke fremover med foredrag osv.!! LC Kære LC Tak for dit indlæg! Vi er rigtigt glade for at høre, at du også grinede undervejs, da du læste bogen, for det har været vigtigt for os, at det ikke blev en “tragisk skæbnefortælling”. men at den også indeholdt noget af den (sorte) humor, som er med til, at man kan holde det hele ud. Det lyder ikke ligefrem, som om du er i risikogruppen for at komme til at høre til De Ligeglade, når du selv skal ud og arbejde, men tvært imod som om du har viljen til og dermed muligheden for at komme til at gøre en forskel for de mennesker, du har berøring med. Det er dejligt at høre! For din egen skyld, men også fordi du jo ikke kan undgå i dit arbejde at møde mennesker, som har været udsat for seksuelle overgreb, er det vigtigt, du kommer i gang med at få bearbejdet den incest, du selv har været ude for. Det er hårdt, ja – men det bliver sjældent lettere af at vente… Vi håber, du får al den hjælp til det, som du har brug for! Karin og Marianne
Fra: Lina Kære karin.. jeg har netop lagt din bog, eller din livshistorie fra mig, efter 3 dages intens læsning.. det er simpelthen det smukkeste, mest tragiske, håbefulde, stærke, seje, beundrende, og jeg kunne blive ved, værk. du har rørt mig dybt i mit hjerte, ikke bare for at fortælle din historie, men for at have en jernvilje så stærk at du kæmpede dig op til overfladen igen…. jeg er dybt betaget af dig, din historie, dit liv.. tak…
Fra: Sanne Kære Karin. Jeg er næsten færdig med at læse din bog, det er det mest velskrevne og medrivende jeg har læst. Den er meget lærerig. Tak for du vil dele din historie! 🙂 Sanne
Fra: Jørgen 1.000.000-tak for det pragtfulde foredrag som jeg her i formiddag har hørt på Radio Syd. Jeg glæder mig MEGET til at læse bogen. GOD SOMMER til A L L E . jk.
Fra: Karina Kære allesammen Jeg er gået igang med og læse glaspigen og syntes det er en kanon god bog og den er rigtig godt skrevet. Jeg er selv igang med social og sundhedsassisten som uddannelse så bogen kan lærer mig utrolig meget. Knus Karina
Fra: Cat Hej Karin Nu har jeg modtaget Glaspigen. Og i aften med en kop te, vil jeg starte på den, og jeg glæder mig meget. Jeg går stadig og venter på svar fra Stolpegården, men krydser fingre. Ha` nogle gode varme dage, puha – næsten for meget. Cat Hej Cat, Det er godt, bogen er kommet. God “fornøjelse” med den! I det mindste ved du jo, at den ender godt 😉 Ja, det er fantastisk varmt. Jeg har været enormt forkølet, så jeg har ikke rigtig kunnet gå i vandet. Men i næste uge er ungerne her på ferie, og så skal vi da vist til stranden… Håber, du hører snart fra Stolpegården og at du må få rigtig god hjælp! Jeg skal nok hilse Marianne. Jeg har på fornemmelsen, hun sidder midt i en fodboldkamp her i aften 😉 Karin
Fra: Linda Hej Karin Jeg har lavet en hjemmeside med selvterapeutisk kunst og digte om borderline, PTSD, depression, overgreb, dissociation osv. Kig ind på www.123hjemmeside.dk/selvterapeutiskkunst hvor jeg også har linket til din side, da du udviste håb for RECOVERY, da jeg hørte og læste din historie!! c;) – der mindede på nogle punkter om min. Jeg kan også sige i dag at jeg LEVER og ikke længere bare OVERLEVER på trods af stadig nogle vanskeligheder…. Håber det er ok med linket??!!?? Qnuz Linda
Hej Linda, Tak for linket! Det er en rigtig spændende og dejligt anderledes hjemmeside, du har 🙂 Jeg fik lagt et par af puslespillene, men jeg er ikke så hurtig… Splitting som puslespil – jamen, det kan være, vi skulle begynde at lave en test for vores behandlere: “Du får ikke lov at begynde, før du har løst mine gåder!!” *SS* Fortsat alt godt fremover!
Fra: Elisabeth Kære Karin Jeg har lige læst Glaspigen. Det er en af de mest gribende bøger, jeg nogensinde har læst. Jeg tror at det er en bog, der kan hjælpe mig i mit fremtidige arbejde som pædagog. Jeg sad og blev så gal på det danske system og der er så mange ting jeg ikke kan forstå. Jeg vil også lige sige, at jeg synes du er en sej kvinde. Jeg blev så glad, da jeg kom til slutningen og kunne læse, at du havde fået et godt liv, som mange tager for givet. Det får en til at glædes over de små ting i hverdagen. Tak for en rigtig god bog, som sætter mange ting i et andet perspektiv. Knus fra Elisabeth
Fra: Cat Hej Karin Jeg er 48 år, var incestoffer fra 8 år til omkring 14 år, men har “klaret mig selv” indtil nu. Jeg indser, ved at læse i din gæstebog, at jeg skulle have gjort det for længe siden, men da jeg fortalte min mor det, fik jeg en lussing og besked på ikke at lyve. Så i mange år var min mund lukket med syv segl, og fortrængelse en sidekammerat. Jeg blev rådet til at læse Glaspigen og jeg vil skynde mig hen at købe den. Jeg er sikker på at den kan hjælpe mig igennem. Masser af kram på forhånd. Jeg vil holde øje med om du har fordrag i nærheden af mig.
Kære Cat, Den lussing vil du nok aldrig glemme, og den repræsenterer jo så at sige “det fuldendte svigt”. Havde din mor troet dig, kunne dit liv være gået meget anderledes. Marianne (min medforfatter, som har været min veninde siden gymnasiet) og jeg håber selvfølgelig meget, at Glaspigen kan være med til at hjælpe dig! Hvis du kommer til at af mine foredrag, må du endelig komme og sige hej 🙂 Der er vist nogle i dit område. Du må følge med i Foredragskalenderen. De bedste ønsker for dig fremover. Kærlig hilsen, P.S. Hvis du skulle have problemer med at få fat i ‘Glaspigen’, kan du købe den gennem hjemmesiden her 😉
Fra: Anonym Kære Karin. (håber jeg må være anonym, også så dem jeg kender ikke kan genkende mig…) Jeg er en pige på 26 år, detr for ca 1½ år siden var jeg til et dine foredrag, og siden da er der sket meget med mig selv. Det jeg altid er flygtet fra kom til overfladen atter engang, og nu arbejder jeg med mig selv. Hvis det ikke havde været for sådan en ildsjæl som dig, tror jeg ikke jeg klarer det her – så du skal vide at du har hjulpet mig mere end du aner!!! Må indrømme at jeg endnu ikke har læst din bog, da jeg ikke er helt klar endnu.. Men selvmordsforsøg og indlæggelser har jeg forhåbentligt lagt bag mig nu.. min selvdestruktivitet er op og ned dog, har altid haft svært med mig selv, mon det nogensinde kan ændres.. Går stadigvæk sygemeldt med angst og social fobi, men skal starte i et dagafsnit snart. Frygter det meget, men bliver nød til at prøve. Vil kæmpe videre, takket være dig!! Ja, du er meget velkommen til at være anonym her i Gæstebogen. Det er jo tit ret private ting, folk skriver om her, som ikke nødvendigvis vedkommer alle andre – men alligevel noget, som har en interesse for andre i samme situation. Jeg håber, du får den allerbedste hjælp til din kamp, for det er nødvendigt; man kan ikke stå alene med det. Jeg håber også, dagafsnittet viser sig at være noget positivt for dig. De allerbedste ønsker for dit liv og din kamp fremover! Jeg hører gerne fra dig igen.
Fra: Tina Bartholdy Norrby Kære Karin! Jeg har lige lukket din bog efter at have læst den og må sige, at din beretning har rørt mig dybt. Jeg tager hatten af for dig, fordi du er kommet dig, efter en meget lang og vanskelig tid i dit liv. Det er virkelig flot. Der er rigtig mange, der kunne lære noget af dig og din kamp. Og din lyst og vilje til livet. Jeg arbejder inden for socialpsykiatrien og er meget imponeret over dine oplevelser med systemet og må dog også græmmes, over at det kan forekomme. Hav’ et fortsat godt liv. Mvh Tina Tak for dit indlæg! Det ville være så dejligt at kunne sige, at sådan nogle ting, som jeg har været ude for, aldrig forekommer mere; men desværre sker det jo stadig, at patienter/brugere i psykiatrien behandles med uvidenhed, mangel på omtanke eller mangel på respekt. Jeg fandt forleden dette citat i Jørgen Tougaards bog “Autentisk nærvær i psykoterapi og i livet” (Dansk Psykologisk Forlag. 2006): Den første gang terapeuten skal møde et andet menneske, der befinder sig i den værste angst eller den dybeste fortvivlelse, er der to muligheder. Enten har terapeuten selv været der tidligere og overlevet det med medfølelsen i behold, eller også må han nu følge klienten derud og håbe, at de begge overlever det. Enten har de, eller også får de, en fælles skæbne. (s.199-200) Eller, som min ex-hjælper, Jan Nielsen, siger med en lidt mere “jydsk formulering”: Man skal ville hinanden! Mange hilsner,
Hej, jeg vil bare fortælle, at jeg læser til ergoterapeut og lige er startet i praktik på en psykiatrisk hospital, og der har man anbefalet mig at læse bogen “Glaspigen”, så den vil jeg ud og købe og få læst. Hilsen Leila. Kære Leila, Vi er glade for at høre, at du er blevet anbefalet ‘Glaspigen’ fra dit praktiksted – og glade for, at du fortalte os om det. Mange hilsner,
Fra: Puk Tak for en god og oplysende bog. Jeg var til foredrag af dig på Skovsbovej for et par år siden. Tak! Jeg kunne se at en Sebastian havde skrevet: Hej Faster. Kære Puk, Nej, jeg har desværre ingen kontakt mere med mine brødre. Mange hilsner,
Hej Faster Det er jo lidt pinligt, at jeg slet ikke har skrevet i din gæstebog; men bedre sent end aldrig 😉 Til lykke med hj.side og bog. /Sebastian Så var det nok dig, der var besøgende nr. 13.300! Tak for det. Det var nu hyggeligt til receptionen for udgivelsen af bogen for et par år siden 😉 Kærlig hilsen,
Fra: E. Kære Karin En tak for et godt og givende foredrag i Vejle. For mig var det dine udtaler om at du idag havde det godt med din seksualitet. Det har for mig været en stor opgave at komme frem til hvad mig seksualitet er. Fra ikke at kunne tåle berøringer fra den ven jeg fandt for fire år siden (også på dating) er jeg idag der hvor jeg kan ligge sammen med ham, der mangler kun den sidste del. Fra starten af var jeg ærlig om min baggrund men der har været mange samtaler om mine reaktioner og der har været mange gange jeg har sagt fra, fordi min krop bare rystede. Jeg er idag 54 år og har været i terapi i 8 år, men idag tror jeg på et liv og glæder mig over at have en ven at opleve sammen med. Tak Det er jo ikke så mærkeligt, at netop seksualiteten for dig er et “ømt” og følsomt område – og det er den jo så i øvrigt for alle mennesker! Det er dejligt, at du kan tro på et godt liv fremover sammen med din kæreste! Alt mulig held og lykke til jer begge! Karin
Hej Jeg var til fordrag i aftes med dig i Vejle psykinfo. TAK for et griben og indlevelserig fordrag. Min mand og jeg var sammen afsted og det gav en god nats snak!! Jeg snakkede med dig til sidst og fortalte at jeg også har en Peter og en Vaks og er også borderliner. Dejligt insperinde og se du er nået så langt, jeg arbejder og får nogle dejlige sussecer men der er en lang vej endnu. Mange knus fra Elsa Det var dejligt at snakke med dig i går og høre, at du også er på vej til at få et godt liv 🙂 Varme hilsner fra
Kære Karin. Jeg kan forstå at det du har været igennem må havet været hårdt!! Jeg har et projekt i skolen om misbrugte. hilsen K. p.s jeg støtter alt det du har været igennem derfor har jeg det som projekt. Kære K. Tak for dit indlæg. Ja, det er frygteligt, når børn udsættes for overgreb, og frygteligt at tænke på, at det sker lige nu. Så det er godt, at du og andre f.ex. skriver projektopgaver om det, så der kommer større viden og opmærksomhed på problemet. Derfor vil jeg gerne sige til dig og andre, som beder mig om hjælp eller kommentarer til deres opgave: jeg vil gerne prøve at få tid til at svare, hvis I bare vil gøre et forarbejde, så jeres spørgsmål er nogle, som man kan svare nogenlunde kort på. Der er faktisk nogle, der vist lissom håber, jeg nærmest kan skrive deres opgave for dem 😉 Jeg håber, du og andre forstår, at det ikke er for at være “sur” eller “kostbar”, men jeg får faktisk sådan nogle henvendelser meget tit, og så kan det jo hurtigt komme til at tage mere tid, end jeg har… Så kære K, hvis du har nogle spørgsmål, jeg kan svare kort på, er du velkommen til at skrive igen til mig på min mailadresse.. Held og lykke med opgaven! Karin
Fra: Kristina Kære Karin. Ord kan ikke beskrive hvor fantastisk og enestående din bog er, den har virkelig rørt mig på alle tænkelige måder. Jeg er selv sygeplejestuderende og i praktik i psykiatrien i øjeblikket og fik derfor anbefalet din bog.Selvom jeg kun er i gang med uddannelses forløbet som sygeplejerske og langt fra er færdig uddannet, føler jeg at din bog allerede nu kan hjælpe mig til at blive en bedre sygeplejerske og menneske.. Det er skønt at høre at du har kæmpet dig igennem en forfærdelig episode, og at der er håb for en masse andre mennesker. Afslutningsvis vil jeg sige at du er fantastisk sej og hvis jeg kunne, ville jeg give dig et kæmpe knus…Du er en vidunderlig person. Mange hilsner fra Kristina Kære Kristina, Da Marianne foreslog mig at skrive om mine oplevelser med behandlingssystemet, troede jeg jo ikke, det var så relevant. Det var så længe siden og alt var vel ændret! Senere blev jeg klogere… Mange gode ting er der sket, men alt for mange steder sidder man fast i gamle tænkemåder og hierakiske systemer – og stadig lærer man jo (som du sikkert også gør?), at man skal være forsigtig med at involvere sig, skal passe på, patienten ikke bliver afhængig af én osv. osv. Fint nok – så skal man bare ikke regne med, at ens patienter bliver raske! Mange gode hilsner,
|