Intro mm

‘Glaspigen’ udkom i februar 2004 og er skrevet sammen med Karins livslange veninde Marianne Holmen (se. evt. www.marianneholmen.dk).

Bogen fortæller i fiktiv dokumentarstil om, hvad incestuøse overgreb i barndommen kan gøre ved et liv. Bogen er selvbiografisk og beskriver bl.a. sygdomsforløbet med over 70 indlæggelser på psykiatriske afdelinger, samt hvordan Karin blev rask. Igennem årene var hun bl.a. diagnosticeret som Borderliner og hendes selvskade var voldsom. Bogen er ikke en selvmedlidende beretning, men et fascinerende indblik i livet i “systemet” – tilmed skrevet i et forrygende sprog. Bogen er desuden krydret med uddrag fra Karins journal, breve mellem hende og veninden Marianne, samt nogle spændende digte, hvoraf en del er på engelsk.

Siden ‘Glaspigen’ udkom, har Karin holdt mange hundrede foredrag og temadage, med afsæt i både sin egen historie og borderline, som det opleves indefra.

Du kan læse mere under menupunktet “Foredrag & Oplæg”.
‘Glaspigen’ udkom 16. februar 2004
13. udgave
364 sider
ISBN: 87-91345-17-0
Nyt Nordisk Forlag 2010 (Opr. forlaget Documentas)

Desuden 2 oplag i Gyldendals Bogklub. Udsolgt siden 2005.

‘Glaspigen’ er også udkommet som lydbog, produceret af DanskBiblioteksCenter 2005.
Trukket tilbage grundet fejl, men kan stadig lånes på dit folkebibliotek.