‘Bag om Borderline – et spørgsmål om opmærksomhed’
(Udkom d. 16/11-2010)
‘Bag om Borderline’, er en lille fagbog om borderline-personlighedsforstyrrelse set indefra, så at sige. Den er baseret på mine egne erfaringer og på nogle af alle de mails og samtaler, jeg har haft gennem årene med borderlinere, deres behandlere og pårørende.
Oprindelig var det tanken, at bogen skulle have titlen ‘Hun Gør Det Bare For At Få Opmærksomhed’ – en sætning, som alle borderlinere og ikke mindst alle, der selvskader, har hørt til bevidstløshed! I bogen forsøger jeg at forklare, hvorfor borderlineren gør så mange besværlige og dramatiske ting, som kan drive de ansatte til vanvid. Men hun gør det ikke, fordi hun ‘bare vil have opmærksomhed’ – der ligger altid et forsøg på kommunikation bag. Følelserne af magtesløshed og irritation er borderliner og ansatte fælles om!
Bogens kapitler omhandler bl.a. selvskade, dissociering, splitting og en diskussion af selve diagnosen.
Bogen udkom tirsdag d. 16. november 2010
1. udgave
Hæftet , 128 sider
ISBN: 9788717041462
Nyt Nordisk Forlag 2010