Om Karin

Karin Dyhr fortæller:

Jeg er født i 1947 nord for København.

I 1967 flyttede jeg til Århus i forbindelse med min uddannelse som Musikleder på Det Jyske Musikkonservatorium. Sideløbende med denne uddannelse fik jeg en privat uddannelse som musikterapeut hos Paul Nordoff og Clive Robbins.

Indtil 1976 arbejdede jeg i team med Merete Birkebæk med fysisk og psykisk handicappede børn, en erfaring og glæde, jeg altid vil trække på i mit liv og som ikke mindst betød meget for mig i de år, jeg selv var psykisk syg.

I 1977 var jeg blevet så syg som resultat af det seksuelle misbrug, jeg havde været ude for gennem hele min barndom, at jeg måtte holde op med at arbejde. Incesten og de følgende mange år med over 70 indlæggelser på psykiatriske afdelinger er beskrevet i bogen ‘Glaspigen’ og skal ikke nærmere omtales her.

Ved hjælp af utrættelig støtte fra Kirsten Retbøll, tidl. overlæge på Psykiatrisk Hospital i Risskov, og Jan Nielsen, tidl. afdelingssygeplejerske samme sted, lykkedes det mig at blive rask. Jan fungerede som min terapeut igennem mere end 10 år, og han opgav aldrig håbet om, at jeg kunne blive rask. Dette terapeutiske forløb er også beskrevet i ‘Glaspigen’.

Efter ca. 17 år med mere end 70 indlæggelser var jeg rask, et mirakel, jeg dagligt glæder mig over. Måske fryder man sig mere over de dagligdags små ting, når man ved, de ikke er en selvfølge? Jeg kan i hvert fald oprigtigt sige, at jeg er et glad menneske! Og mindre blev min glæde ikke, da jeg fandt min soul-mate, Peter, i 2001. Udefra set afviger mit daglige liv ikke fra så mange andres: jeg arbejder, passer hus og have, hund og høns, vi får besøg af Peters fire sønner og mine egne to bonussønner + diverse kærester, jeg læser, hører musik, går ture, ser TV. Et meget normalt liv. Og “et normalt liv” var jo netop, hvad jeg sådan ønskede i de mange, mange år, jeg var psykotisk, angst, deprimeret, skar mig selv, var indlagt på lukket afdeling gang på gang. Men hvis man med “normalt” forbinder “kedeligt”, så nej. Et kedeligt liv har jeg ikke! Dertil fylder den daglige fryd alt, alt for meget!