2008

Her finder du den gamle gæstebog fra www.glaspigen.dk

2010

2009

2007

2005

Du kan vælge at sortere på de forskellige årstal – God læsning!

2008

2006

2004

 

Fra 2008


Fra: C
(26/12-08)
Kære Karin.

TAK, fordi jeg måtte læse din bog. Din bog har gjort et kæmpe indtryk på mig. Din bog har inspireret mig til at komme igang med at arbejde med mit eget manuskript… om min historie. Min historie, jeg tror vil kunne give en anden vinkel af incestproblematikken. Jeg har bl.a. været anbragt og har en masse dagbognotater, fra efter overgrebene stoppede. Disse giver et godt billede af hvordan et ungt incestoffer tænker. Læsningen af din bog har givet mig en ny spirende forståelse af mig selv. Mikropsykoser, hvor jeg er vågnet op og følt HAM i rummet…. fysisk…. alt for virkeligt, har givet pludselig mening. TAK!
Kropslige fornemmelser af erindringer gemt langt væk, har sat gang i en erkendelsesproces, jeg med skælvende hjerte går imøde.

Det hele kommer op og læsningen af at din skyld og skam er placeret godt og grundigt hos HAM er for mig et mål, hvor jeg hele tiden rammer ved siden af……Jeg har ikke været indlagt, haft ikke diagnoser, bortset fra anoreksi og bulimi. Jeg kender til det der intellektualiserende drive, dog har jeg har kunne styre den psykiske proces i en retning mod livet, bl.a. vha musik. Jeg tænker tit over hvad det er der giver det der drive. Jeg har mødt nogle i mit liv, der ligesom Jan (Kim) har villet mig og lyttet til mig uden krav om noget igen. Ved ikke hvad der er svaret, det er mig en gåde!

Kære Karin. Endnu engang tak fordi jeg måtte læse din historie. Håber, du en dag vil læse min!

Knus C


Kære C,

Det lyder bestemt, som om du kan tilføje nye aspekter omkring det at være udsat for seksuelt misbrug, og måske også andre former for omsorgssvigt. Og du kan tro, jeg gerne vil læse din bog, når den er udkommet og du får den store oplevelse, det er at stå med sin bog – sit “udvalgte liv” – med omslag og det hele! Det er meget specielt, kan jeg love dig.

Jeg er selvfølgelig ikke glad for, at ‘Glaspigen’ har bragt dig disse forskellige følelser og flashbacks. På den anden side er den selvforståelse, du har fundet ved at genkende noget af dig selv i beretningen om mine oplevelser, vigtig, ja vel en forudsætning for, at du kan komme helt fri af din krænker og få et helt og godt liv. Og dér er netop placeringen af skylden hos krænkeren, ikke hos dig, jo helt central. Ingen, der har været udsat for seksuelle overgreb, er selv skyld i det!

Spørgsmålet om det drive, der gør, at man kan blive rask, er faktisk utroligt spændende! Jeg har heller ikke svaret. Måske er det noget, en af os engang skal skrive en bog om 🙂

Mange varme hilsner,
Karin


Fra: CatrineHej Karin

Tusind tak for din hilsen 🙂

Jeg vil sige tusind tak for den kontakt vi har, det betyder uendelig meget for mig. Og så vil jeg ønske alle der kigger herinde en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.

 

Knus Catrine

www.123hjemmeside.dk/modgang-medgang



Fra: pia
(10/12-08)
er lige blevet færdig med glaspigen, wow…

kunne kende så meget selv, er også borderline, men ikke nået hele vejen endnu.

har stadig masser af ting at lære.

syntes bare det er svært ikke at opgive håbet. kan ikke finde meningen og formålet.

er ikke lykkelig men heller ikke ulykkelig.

efter jeg kom ud og bo selv gik der et år, så har jeeg intet netværk mere, fordi man begynder at klare sig lidt, så er det det.

men det var både hårdt og en lettelse at læse bogen.

for har altid troedt at det var noget jeg bildte mig ind, at personalet ikke gad mig.

men står et sted hvor jeg ikke ved hvem jeg er. har så mange fasader og roller,for at lette familien for bekymring tager jeg gerne masken på hvor jeg er glad, og har styr på det hele. er 25 og er først lige vendt tilbage til noget det kan minde om noget der er til at gå vider med.

føler mig fanget inden i mig selv.

mvh pia

og super god bog i har fået skrevet, hatten af for det. 🙂

 

Kære Pia,

Tak for dit indlæg. Du beskriver jo noget, som alle med en borderlinediagnose sikkert kan genkende: følelsen af håbløshed og meningsløshed, tomhed, at være fanget i sig selv, roller og facader for de andres skyld (og tit, fordi man slet ikke kan lade være – ikke har et valg selv, om man vil have den facade på, spille den glade rolle) – oplevelsen af, at psykiatrien ikke orker én og ikke forstår, hvorfor man handler, som man gør.

Det er hårdt, men du må endelig ikke opgivet håbet. Livet er der forude! Du er i gang. Du har brug for hjælp til at komme videre, og du må virkelig presse på for at få den hjælp.

Nu kommer julen, og jeg forestiller mig, at det ikke gør noget lettere for dig. Det, der burde være en dejlig højtid, bliver alt for let en oplevelse af endnu mere rollespil og endnu mere tomhed og smerte. Men jeg kan fortælle dig, at når du en dag er igennem, så hviler der ikke den slags følelser af forbandelse over højtider, ferier, weekender… Tvært imod kan man begynde at føle den glæde og hygge, som “alle de andre” føler 🙂

De bedste ønsker for din fremtid,
Karin


Fra: lillepigen
(7/12-08)
Kære Karin.

Det er længe siden jeg har lagt en hilsen i gæstebogen, så det gør jeg lige her…

Der sker enormt meget, ved du jo… Og der er en masse samtaler i vente, tror jeg. :o)

De bedste ønsker for en glad og dejlig december og jul, til dig og hele familien.

Kærlige hilsner

lillepigen

Kære lillepige,

Det var hyggeligt at høre fra dig her 🙂

Ja, jeg skal love for, der sker meget i dit liv lige nu! Det går så hurtigt, at du virkelig må sørge for, at I alle kan følge med.

Pynt og lys og julekrybber indtager langsomt, men sikkert, huset, og vi nyder det sammen og glæder os til, at “børnene” (det er de jo ikke ligefrem mere) kommer og holder for-jul med os.

Jeg ønsker også dig og alle dine, store som små, en rigtig dejlig adventstid og jul.

Kærlige hilsner,
Karin


Fra: Lene
(3/12-09)Kære Karin

Tak for en virkeligt inspirerende dag i dag på Sct. Hans. Det var enestående at få kendskab til dit liv og din erfaring med det psykiatriske system.

Det var en glæde at opleve, du er blevet helbredt for alle dine diagnoser.

Jeg arbejder på Sct. Hans og har fået en indsigt, som kan bruges i min dagligdag.

Jeg købte bogen og ser frem til at læse den.

Mange venlige hilsner

Lene


Kære Lene,

Jeg er utroligt glad for at høre, at mine erfaringer og det, jeg får fra nogle af de mennesker, jeg skriver med, kan bruges i dit arbejde!

Jeg håber, du også vil få udbytte af at læse ‘Glaspigen’.

De bedste hilsner,
Karin



Fra: Inge
(30/11.08)


Hej Karin!

Helt fantastisk foredrag i torsdags.

Jeg arbejder i et bofællesskab og det er bare så ØV hele personalet ikke var med.

Jeg skal love for det gav stof til eftertanke og til at se på mine egne arbejdsmetoder. TAK for denne øjnåbner.

Jeg har fået noget med som giver mig troen på arbejdet tilbage. Nu glæder jeg mig til at bruge det i mit daglige arbejde.Mit sideløbende projekt bliver at få ledelsen til at få dig ned til en temadag, det ville være så godt for personalegruppen.

Mange tak og ha´ det rigtig godt. Håber vi ses engang igen.

Kærlig Hilsen Inge


Hej Inge,

Hvor er det dog fantastisk godt at høre, at du har fået både øjenåbner og troen på dit vigtige arbejde med dig fra foredraget! Så kan Jan og jeg vist ikke forlange mere 🙂

Hvis du har brug for noget materiale at vise din ledelse, ligger der jo en del her på hjemmesiden under Foredrag. Hvis du gerne vil have foredragsbrochuren i pænt printet version, skal du bare sige til. Jeg sender selvfølgelig gerne! Jeg ved godt, jeg havde fået for få med mig til Augustenborg, så det kan tænkes, du ikke fik “reddet dig” en.

De bedste ønsker fremover,
Karin


Fra: Dorte
(9/11-08)Kære karin 🙂

Er næsten færdig med læsning af “Glaspigen”. Jeg har enormt lyst til at udtrykke min taknemlighed for det indblik du, med din bog giver mig, et indblik som jeg kan- og vil bruge i mit arbejde på psykiatrisk sygehus, hvor jeg møder mange glaspiger.

Varme og imponerede tanker

fra

Dorte

Kære Dorte,

Jeg skyndte mig at sende din mail til medforfatter Marianne, så hun kunne se den med det samme. Uden hende var der jo aldrig blevet nogen bog!
Det er fantastisk dejligt for os begge to at høre, at du kan bruge det, bogen har givet dig, i dit daglige arbejde. Tak, fordi du skrev 🙂

De bedste hilsner,
Karin & Marianne



Fra:
Steffen
(9/11-08)
Kære søde Karin

Længe siden vi har skrevet sammen, jeg kan se i din kalender du bestemt ikke keder dig 🙂 Det er bare så dejligt at du med dine foredrag hjælper så mange mennesker, du er sandelig også i mit hjerte.

Jeg sender e-post til dig på et senere tidspunkt.

Knus fra din “bror” 🙂

Kæreste Steffen,

Nej, du har ret, jeg keder mig ikke ligefrem! Men jeg kan jo rigtig, rigtg godt lide det, jeg laver, og det er en enormt stor glæde, når jeg kan mærke, at nogen bliver hjulpet lidt af det, jeg siger – hvad enten det er incestoverlevere, psykiatribrugere, pårørende eller behandlere. Jeg er utroligt taknemmelig over mit liv. Men jeg få da nok indrømme, at stress er blevet noget, jeg af og til mærker…

Hvis nu nogen tænker: “Jeg synes da, Karin har fortalt, at hun ikke rigtig har kontakt med sine brødre”, så er det desværre sandt. Så Steffen er ikke min biologiske bror. Det stammer fra engang, hvor vi snakkede om, at det kan føles, som om alle vi, der har været udsat for seksuelle overgreb, er én stor (alt for stor!) familie. Hvor forskellige vi end er, så har vi også nogle ting til fælles, som kan gøre, at vi føler os dybt forbundne. Mon ikke andre har oplevet det samme?
Jeg glæder mig til at høre fra dig igen, kære “bror” – og lover ikke, hvor lang tid der år, før jeg får svaret! Det er ikke ond vilje, det ved du.

Knus fra din “søster”,
Karin



Fra: Jaaj
(29/10-08)
Jeg har hørt dit foredrag sidste onsdags i Herlev og du har derved gjort en stor forskel for mig i mit liv som behandler til mange borderline patienter. Jeg har altid set det som en udfordring at arbejde med bordeline patienter og har altid kunne lide det. Men hvor kunne jeg genkende mange af de ting du fotalte. Blandt andet om personale-gruppens modstand på at bordeline får for meget opmærksomhed “for det er jo bare det de vil have.” Jeg ville ønske, at de have hørt dig og også at jeg selv have hørt dig for flere år siden. Du må have arbejdet hårdt med dig selv, for at komme der til hvor du er nu. Du har meget ret i at borderline er stærke mennesker, det har jeg også oplevet hos de borderliner jeg har været tæt på. Du skal være rigtig stolt af dig selv, men det håber jeg, du allerede godt ved og også er. Jeg vil nu kunne arbejde endnu bedre sammen med bordeliner.

TAK.

P.S Jeg har også disocieret, men ved først nu det er det jeg gjore, når min far slog

Kram til dig fra Jaaj


Kære Jaaj,

Undskyld, det har varet nogle dage med at få lagt dit indlæg på, men jeg har haft problemer med hjemmesideprogrammet. Nu har webmasteren fundet et nyt til mig, som forhåbentlig fungerer.

Jeg blev meget glad for at høre, at du kan lide den udfordring, det er at arbejde med mennesker med borderline! Det er jo selvfølgelig det, der giver den største chance for gode resultater. At man så ‘kvajer sig’ i ny og næ gør mindre 😉 Ganske vist kan det godt være, din borderlinerpatient reagerer voldsomt, hvis (når!) du ‘kvajer dig’, for man har det jo i den situation med at opleve alt som liv og død og tro, at den mindste ting betyder afvisning og svigt. Men er der først skabt en god relation, kan den nu faktisk bære rigtig, rigtig meget, både når behandleren gør noget mindre heldigt, og når patienten gør det 😀

Det er ganske givet korrekt, når du nu kan se, at du dissocierede, når du var udsat for din fars fysiske overgreb – vold – “opdragelse”. Man ved jo ikke som barn, at det er det, man gør, men det er en stærk mestringsstrategi. Problemet kan så være at lægge den fra sig, når den ikke er nødvendig mere, og det er netop det, mange borderlinere (og mennesker med DID – Dissociative Identity Disorder) lige præcis ikke kan uden hjælp.

Nå, jeg springer elegant af kæphesten igen og sender også dig et kram,
Karin



Fra: Morensa Thomsen
(23/10-08)
Hej Karen.

Jeg har valgt at skrive min førsteoppgåve i mit studie om cutting, og i glasspigen som jeg har opplisninger om handler om cutting kan jeg sætte dig nogle spørgsmal om cuttin takk.


Hej Morensa,

Som du kan læse inde på siden Kontakt har jeg har desværre ikke muligheder for at hjælpe dig med at svare på spørgsmål omkring din opgave, da jeg får mange flere henvendelser, end jeg kan overkomme.

Jeg kan ikke helt se af din mail, om du har læst Glaspigen? Hvis ikke, kan du måske finde svar på nogle af dine spørgsmål om selvskade i den.

Jeg ønsker dig held og lykke med din opgave!

Venlig hilsen,
Karin



Fra: dorte
(15/10-08)
kære Karin.

Nu har jeg læst din bog Glaspigen for anden gang med en del år imellem.Jeg genkender så meget og den er med til at få mig på det rette spor efter 13 år under vejs.Dejlig hjælp-TAK du fortjener al den bedste kærlighed og jeg glæder mig over du hjælper andre på vej. STORT KNUS OG MASSER AF LYS OG KÆRLIGHED TIL DIG.

Kærlig hilsen Dorte.



Fra: Rie / J
(23/9-08)
Hej Karin

Min behandler i distrikset, har anbefalet mig at læse din bog, og ud fra det jeg kan læse om din bog her på siden, vil jeg helt sikker gøre det. Jeg har været udsat for incest i 12 år, været spiseforstyrret siden jeg var 13-14 år (er 25 nu). Har været selvskadende en hel del år, hvilket jeg har fået kæmpet mig ud af, bortset fra at sf jo nok også på en måde er selvskade, men har ikke skåret i mig selv i over ½ år. Har EUP, så kæmper en hel del. Og efter et foredrag om EUP, er jeg begyndt at forstå at det hele hænger sammen, og at det er mig der skal gøre arbejdet.

Ser helt klart frem til at læse din bog nu, tror den kan hjælpe mig til at forstå en hel del.

 

Min behandler vil også gerne have mig med til et af dine foredrag, når du en gang har et i Sønderjylland, eller omegn. Vi har hørt at det skulle være rigtig godt. Så vi ser frem til vi får den mulighed.

 

Mvh J

Hej J,

Ja, det er virkelig hårdt at have borderline /EUP – man er på arbejde ca. 25 timer i døgnet! Men der er jo ikke spor at sige til, at du lider af senfølger efter incest. Dine reaktioner er jo ikke underlige, men helt bestemt bøvlede og smertefulde. Og du har jo helt, helt ret i, at der ikke er andre end dig selv, der kan gøre arbejdet. Når det er sagt, så er det guld værd med en hjælper – faktisk nok ikke til at undvære.

Jeg håber virkelig, du kan finde noget hjælp i ‘Glaspigen’- Måske vil du også finde en del ting, der provokerer dig, men så vil du i det mindste vide, at du ikke er alene, og at man kan komme igennem det og få et helt og godt liv 🙂

Det er dejligt at høre om sådan en engageret behandler. Jeg håber, det lykkes at finde et foredrag, I kan komme til. Så må I komme og sige hej!

De bedste hilsner,
Karin



Fra:
Katrine Vissing
(21/9-08)
Hej dejlige Quinde.

Jeg har været her på din side længe, ledt meget i links (det sender jeg dig lige en seperat mail om), og jeg fik lige lyst at skrive en lille hilsen i din gæstebog – mens jeg lytter til “Glaspige-sangen” – hvor er den dog smuk.

Jeg håber du har det godt, jeg tænker tit på dig, selvom jeg ikke får skrevet pt. Og så håber jeg at se dig igen indenfor nærmeste fremtid!

 

Pas rigtig godt på dig!

Jeg vil aldrig nogensinde glemme al den hjælp og støtte, du har givet/giver mig..

 

Håber det giver mening 😉

Masser af knus og varme tanker, Katrine


Hej Katrine 🙂

Dejligt at høre fra dig! Jeg har jo desværre så rivende travlt, at det ikke bliver til meget “hyggeskrivning”. Men jeg har læst din private mail til mig og svarer så snart som muligt.

Ja, “Glaspige-sangen” er meget smuk, og jeg er glad for, jeg kunne lægge den på siden.

Jeg er meget rørt over det, du skriver om, at jeg har været dig til hjælp og støtte, og jeg er glad for at have været der fysisk i Viborg og se dig gå på gaden!! 😀

Og jo tak, jeg har det godt selv. Som sagt meget, meget travlt, og lidt rygproblemer, men et godt og rigt og dejligt liv, som jeg nyder!

Kærlige hilsner, også til D.
Karin



Fra:anonym
(21/9-08)
Din historie fik alle følelser op i mig, jeg er ellers god til at lukke af, det virkede ikke her! Men jeg læste bogen færdig og sad tilbage med en enorm beundring for dig, dit styrke og dit mod og glæde over at du har fået det så godt, trods alt.

Jeg har fået mere håb, og kæmper videre med det psykiske rod, det skal lykkedes at få et liv 🙂


Kære anonyme,

Det var måske ikke helt dårligt, du ikke kunne lukke af denne gang 😉
Jeg håber alt det bedste for dig og dit liv fremover. Jeg synes, din kampånd skinner ret godt igennem, så det skal nok lykkes!

De bedste hilsner,
Karin



Fra: Crazy Girl
(5/9-08)

Hej Karin.

Det var supergodt at være til det foredrag, som dig og Jan holdte i Odense.
Min kp var med, og vi fik begge meget ud af det og gør det stadig.

Det mest brugbare jeg tog med mig, var da du omtalte dit hoved som en “trykkoger”. Den tog jeg med mig og kort tid efter kunne jeg mestre at sige den samme til min kp. Og nu har jeg endelig fået fred i mit hoved og er nu klar til at lade det indre vokse og gro.

Mit stærkeste redskab:

Uanset hvilket indre kamp jeg kæmper, har jeg et valg.

Og dette valg er med til at gøre mig, til den jeg er.

Og er det positivt er det et rigtigt valg.

Hej Crazy Girl,

Det var dejligt at høre, at både du og din kp havde noget ud af foredraget. Og det er fantastisk givende for mig at høre, at et enkelt ord kan ramme ned midt i noget hos dig og være med til at ændre på det.
Du har så ret i, at uden ro indeni kan det indre ikke vokse. De, der af forskellige årsager slet ikke har den ro, har brug for hjælp fra andre til at opnå den. Og mærkelig nok hjælper sådan noget med “Tag dig nu sammen!” og “Du er bare ude på at få opmærksomhed” ikke rigtig på roen i hovedet! Jans accept af mig, inclusive min selvskade og alt det andet, som de fleste andre syntes var både dumt og ‘træls’, var i høj grad med til at give mig denne fred til at vokse og gro.

Det er nogle gode ord om valg. Somme tider føler man overhovedet ikke, at man har et valg, men det har man jo rent faktisk, selv om det rigtige valg kan være vanskeligt og smertefuldt. Men det behøver det ikke altid at være – somme tider vælger man af vane, og det er jo ikke nødvendigvis det bedste og rigtigste valg…

De bedste ønsker for dine fremtidige valg,
Karin



Fra: amira
(3/9-08)

Kæreste Karin

så er program for synlighedsdagen på trapperne, det bliver ligesom i kbh og århus afholdt den 20 sep. men i viborg dog kun fra kl. 13-16

håber du vil skrive det her på siden, og at rigtig mange støtter op omkring det

knus og tanker til dig
Kære amira,

Hvor er det super, du har fået stablet et program på benene i Viborg! Ja, selvfølgelig vil jeg skrive om det her på hjemmesiden! Så snart du har programmet og måske et link til et sted, hvor der står noget mere, må du sende det til mig.

Jeg håber også, der kommer rigtig, rigtig mange til de forskellige arrangementer, så vi kan blive lige præcis – synlige!

Mange kærlige hilsner,
Karin



Fra: lene
(20/8-08)

hej karien.
der er gådet et par år nu siden jeg var til din fordrag og købte din bog.jeg har læst din bog og den rammer mig på manger måder.du skal vide jeg syndes du har gjort meget for os der lider af samme lidse borderligen.

det er en meget svær lidse da man aldrig ved hvordan en dag ender for en.
Hej Lene,
Tak, fordi du fortæller mig, at du synes, jeg har gjort noget for nogle af jer, der lider af borderline.
Du rammer noget meget væsentligt, når du siger, at det er en svær lidelse, fordi man aldrig ved, hvordan dagen ender for en. Det fik mig virkelig til at huske mange ting, da du sagde det, for det var jo noget af det, som både gjorde ondt og gav en masse angst. Det kunne gå så godt, man kunne være glad, have energi, være i gang med noget – og så pludselig BUM! var angsten der og ødelagde alt det, man var ved. Jeg kan huske så mange følelser af smerte og angst og magtesløshed og vrede, fordi jeg ikke kunne få lov at have min dag i fred!
Hvad der også var svært for mig, var, at jeg f.ex. kunne sætte en vask over ovre i vaskehuset, men jeg kunne ikke vide, om jeg også havde kræfter til at gå derover igen, når den skulle videre i tørretumbleren. Og så kommer man derover et par timer for sent, eller næste dag (eller efter en indlæggelse…), og så er tøjet væk! Eller der ligger en seddel, om man godt LIGE vil være så venlig at respektere de andres vasketider og flytte sit tøj i tide! Mon ikke også du kender noget lignende?

Jeg håber, at du dag for dag, måned for måned, må vinde ind på og få magten over din borderline.

De bedste hilsner,
Karin



Fra:
stine
(9/8-08)

Kære Karin

Du er da bare for sej, det er den vildeste bog på alle mulige måder, som jeg nogensinde har og kommer til at have læst.Jeg har virkelig lært at værdsætte de små ting, tænker tit på dig selvom jeg ikke kender dig, det er vildt som din beretning har påvirket mig.

Du og din familie ønskes en fantastisk fremtid.

Venlige hilsner fra stine

Kære Stine.

Tak for din dejlige mail 🙂 Det er så fint at høre, at ‘Glaspigen’ har fået dig til at sætte pris på alle de små ting, som er med til at gøre vores liv værd at leve, og som jo slet ikke er nogen selvfølge. Da vi skrev bogen, havde vi ingen anelse om, hvor mange mennesker den ville berøre, og vi bliver utroligt glade, når vi får en mail som din!

Vi ønsker også alt det bedste for dig og dine.

De bedste hilsner,
Karin og Marianne



Fra: amira
(9/8-08)

Hej Karin

Tak for hjælpen :o)

nu er der gang i synlighedsdagen, og tror faktisk, nej jeg ved, at en bliver til noget.

Tusin Tak

Kærligst Amira

Hej amira,

Det er skønt at høre, at det bliver til noget! Skriv endelig, når du har nyheder om dagen, så lægger vi det også her på hjemmesiden.

Kærlig hilsen,
Karin



Fra: amira
(6/8-08)

Søde Karin

jeg skrev ikke det med brevet for at skynde på dig, slet ikke 🙂 ‘Jeg skrev fordi jeg havde fået en besked om at den ikke var gået igennem… så troede ikk du havde fået den.

du snakker om mit gode arbejde… Kig på dit eget 🙂 Du er et af de mest fantastiske mennesker, og du gør virkelig en stor forskel for alle os, tusind tak, du er kanon

er ved at planlægge noget med synlighedsdagen i viborg, men nu for vi se, hvor meget vi når at stable på benene, jeg skal i hvert fald nok gøre mit for, at det bliver SYNLIGT…

er ked af at høre med ryggen, håber det går

kæmpe hilsen, ikke en brandvarm og glasklar hilsen, bare en hilsen

Kære amira,

Det var da ikke ret godt, at du havde fået en forkert besked om din mail. Gad vide, hvad det nu var for noget?

Det er så dejligt at vide, at flere og flere arbejder for at hjælpe og for at gøre os synlige. Jeg er sikker på, du kan bruge hjælp til Synlighedsdagen i Viborg, ikke? Du kan henvende dig til Foreningen Synlighedsdagen og snakke med dem/os om, hvad der er af tilbud. Kig på www.synlighedsdagen.dk og kontakt foreningen derigennem.
Men vi kan da også her sige, at hvis nogen i Viborgområdet vil hjælpe amira, så skal de bare skrive hertil, så skal jeg nok formidle det videre!

Jo tak, i dag har jeg en god ryg-dag, så jeg vil gå en tur til Søen med Vaks 🙂

Masser af synlige hilsner 🙂
Karin



Fra: amira
(2/8-08)

Har prøvet at skrive til dig, dog uden held…

din historie berører så mange mennesker, og jeg har troet at det vil være umuligt, men jeg har faktisk fundet min helt egen Jan, og jeg kan godt forstå at det har haft en stor indflydelse på, hvor langt du er kommet med dit liv.

det er guld værd, at have en behandler der følger en mere end ½ år.

men vi ses snart igen, glæder mig, og min Jan skal med… så bare gi den gas

knus og tak til dig, du er kanon

Hej amira,

Ja, vi kender jo godt hinanden, og jeg bliver rigtig flov, når du siger, at du har skrevet til mig uden held, for det er jo ganske rigtig næsten en måned siden, du skrev en mail til mig og fortalte en masse dejlige nyheder! Til lykke med den største af dem! *SS* Hvis det kan trøste dig, så ligger der mails i Indbakken med masser af røde flag og påmindelser, som er meeeeget ældre end din… Det er rigtig træls, men jeg har simpelt hen så store problemer med at nå at svare alle. Jeg har sat mig for, at jeg skal i bund med bunken her i løbet af ferien, men den dårlige ryg, jeg fik sidste år, gør også, at tingene går lidt langsommere for mig.Nå, nu er er det vist slut med mine undskyldninger 😉

Hvor er det fantastisk at høre, at du har fundet “din Jan”! Ja, alle burde have muligheden for en hjælper/behandler/terapeut, som følger én gennem lang tid, så man virkelig kan opbygge et tillidsforhold.
Det er jo det, der rykker.

Det lyder godt, at vi ses 🙂 Kom og sig hej, hvis jeg ikke ser dig først, ikke?

Kærlige hilsner og fortsat held og lykke med det store og værdifulde arbejde, du gør!
Karin



Fra: rikke

(28/6-08)

Kære Karin..

Jeg har lige læst din fantastiske bog, og er meget meget rørt. Jeg synes du er utrolig sej, at du tør at fortælle din historie så detaljeret -ja og ikke mindst fordi du har fightet dig igennem et hårdt liv.

Jeg er socialpædagog, og arbejder på et bosted med unge psykisk syge mennesker, og jeg krummer tær over hvordan behandlersystemet af og til er. Din bog har givet mig en stor insigt i de følelser du har gennemgået, og jeg er overbevist om, at jeg vil kunne bruge denne viden til endnu bedre at kunne forstå og hjælpe de mennesker jeg arbejder med.

Tusind tak fordi du har ladet mig få denne indsigt.

Jeg ønsker dig alt held og lykke fremover.

Med venlig hilsen

Rikke

Kære Rikke,

Tak for dit indlæg, som jeg straks viste til Marianne, uden hvem der jo aldrig havde været en ‘Glaspigen’! Vi er begge meget glade for at høre, at du føler, du kan bruge bogen til noget i dit daglige arbejde. Det er jo sådan et indlæg som dit, der får mig til at føle, at alle mine oplevelser ikke var spildt – og at de mange timer, Marianne og jeg tilbragte ved vores computere, heller ikke var det!

De bedste hilsner,
Karin



Fra: Kat
(2/6-08)

Hej Karin.

Tusind tak for et helt igennem godt foredrag som jeg var med til idag i Haderslev.
Kan kun sige wauw. Føl dig fri til selv at putte følelser indunder det udbrud.

Jeg er fuld af beundring.

De varmeste hilsner Kat

Ps: Bogen har ikke veget min side, siden jeg er kommet hjem.

Godt gået

Hej Kat,

Tak for din hilsen. Jeg vil tage dit Wauw frem af og til, når jeg har brug for at føle en god følelse efter frit valg 😉

Mange gode hilsner.
Karin



Fra: Henriette
(28/5-08)

Kære Karin.

Jeg vil sige dig hjertelig tak for et fantastisk foredrag på Havredal Gamle skole i mandags.

Tænk hvor et stærkt, levende og stort menneske du er, der dels magter og dels orker at dele din historie med os andre.

Som fagperson, der i mange år har arbejdet med børn, der har været udsat for forskellige voldsomme og invaliderende overgreb, har det været en ganske speciel oplevelse at høre dig fortælle. Dels vidner din historie om,, at det kan nytte – både for os som fagpersoner at investere med alt det, vi overhovedet kan og dels vidner det om, at med styrke og kamp, kan man.

For mig har det været meget givende og meget anderledes end de mange andre foredrag og livshistorier jeg har fået fortalt, fordi du fagligt er dygtig og kan inspirere lige, der hvor vi har brug for det.

Vi, der ikke er blevet krænket i vores liv, kan have rigtig svært ved at forestille os hvordan og hvad det betyder. Med dig på sidelinien, bliver det meget lettere at forstå og mærke. Og uden at kunne det, kan vi ikke lave et ordenligt arbejde.

Her på siden kan jeg læse, at du er et fantastisk lys i det forbistrede mørke, der sænker sig over misbrugte.

Ud over det skal du vide, at det har været en helt speciel gave som proffessionel at have din historie med i tankerne i arbejdet med mennesker.

Kærlig hilsen
Henriette

Kære Henriette,

Jeg kan vist ikke andet end at være meget glad og sige TAK 🙂

Kærlig hilsen,
Karin