Foredragslisten

Event Information:

  • man
    21
    sep
    2020

    Oplæg om traumer og dissociation på CSM Midt Nord (Aarhus)

    17.00 - 20.00Sønder Allé 33, Aarhus (Frivilligcentrets nye adresse)

    Oplæg om dissociation hos mennesker med tidlige traumer.

    Åbent for alle

    Som så mange andre udviklede jeg mit ‘stumme sprog' som en reaktion på seksuelle overgreb - et 'sprog', som bestod i, at jeg f eks.
    skar mig -
    svingede imellem at være meget kompetent og intet kunne -
    glemte aftaler -
    var angst -
    var rolig og besindig  -
    var  vanvittigt og tilsyneladende urimeligt vred, (grænsende til) voldelig –
    somme tider præsenterede mig for min terapeut som Karin, Annelise, Ida eller Søren

    Kort sagt: jeg dissocierede. Det var der bare ingen, der vidste!

    Traumesymptomerne er mangfoldige. Men de, der uden tvivl giver størst grund til undren og forvirring, er dissociation. ikke mindst Dissociativ Identitetsforstyrrelse, ofte kaldet DID. At mennesker kan optræde som vidt forskellige personer, afhængigt af omgivelserne og de følelser, der netop fylder, virker naturligvis dybt forvirrende eller giver endog anledning til, at man betvivler, at det kan være ægte. "Mon ikke, hun gør det for at få opmærksomhed?" Nej, det gør han eller hun ikke! Tvært imod vil det fleste gøre alt for ikke at vække opmærksomhed. Og ofte ser andre udelukkende den meget kompetente del, mens "de små" gemmer sig, angste for, at de overgreb, der måske ligger 30 år tilbage i tiden, skal blive opdaget.

    I oplægget vil jeg forklare, hvorfor vi dissocierer, og jeg vil fortælle om de forskellige typer dissociation.

    Der vil blive mulighed for spørgsmål og debat.

    Tilmelding til

    CSM Midt Nord

    Tlf. 2424 5095  csm@csm-midtnord.dk

    (Sekretariatet er lukket i uge 29 - 31)