'Glaspigen' bagsidetekst

Ida har så ondt i sjælen, at hun må skære sig i armen.

I kontorchefens musikalske hjem på Poppelvej hersker der tilsyneladende harmoni. Men under den småborgerlige overflade udspiller sig hændelser så voldsomme, at de bliver en tikkende bombe i Idas sind.

Ida er 29 år, da bomben eksploderer. De følgende år befinder Ida sig i et sjæleligt helvede. Mere end 70 gange er hun indlagt på psykiatriske afdelinger. Hun er en krævende patient. Vredladen, når hun giver udtryk for sin tilstand. Når fortvivlelsen bliver uoverskuelig, skærer hun sig på arme og krop. Det skal gøre ondt, blodet skal ud.

I et behandlingssystem, der ofte forekommer uinteresseret i at komme mennesker i møde, lyser et par undtagelser op. To personer, der aner, at Ida har vilje og ukuelighed til at tale og tænke sig igennem de smertefulde livsfaser. De har viljen til at lytte og forløse.

Ida er i dag en kvinde med humor, overskud og energi. En kvinde, der kan sige: "Somme tider er glæden ved at slå mig omkuld!"

En dokumentarisk roman, der i suveræn sproglig stil giver et enestående indblik i et kvindesind i et psykisk grænseland.