|

Baggrunden for bogen
'Bag om Borderline' udkom d. 16/11-2010 og er
Karins nyeste bog. Bogen er ikke en 2'er, men
fortæller derimod, hvad der mere generelt er på
spil for personer med bordelinediagnosen (emotionel ustabil
personlighedsstruktur, borderlinetype).
'Bag om Borderline" er blevet til efter ønske fra
en række fagpersoner på landets institutioner -
ude i virkeligheden, hvor dagens borderlinere har deres liv.
Karin afholder jævnligt personaleinspiration og
uddannelseskurser på bosteder og afdelinger, og det er
særligt disse møder, der har foranlediget
bogens tilblivelse.
'Bag om borderline' befinder sig på grænsen
mellem, hvad der kan kaldes "Karins personlige tanker" og
egentlig faglitteratur, og vil for mange være et
interessant og forhåbentligt nyttigt input i arbejdet
med og omkring bordelinere. Bogen kan med fordel læses
af både studerende, fagpersoner, mennesker med en
borderline-personlighedsforstyrrelse, deres
pårørende og andre med interesse for
emnet.
|